Scenen er sat til illegalt gadeløb i L.A. Der er fest i gaden og udstødningsgassen hænger tungt fra toptunede sportsvogne importeret fra Japan og Europa. Biler der udstyret med computer og lattergas kan accelerere til 250 km/t. Også i byområder. Den kønne opkomling Brian udfordrer gaderacernes ukronede konge Dominic Toretto i dennes røde Mazda RX7. Brian satser sin Mitsubishi Eclipse - og taber. Men hans virkelige mål er et andet end at vinde og tabe. Han skal trænge ind i den barske kreds omkring Dominic, hvor en mand er en mand og dermed også en hård hund omgivet af øser og tøser. En række dristige landevejsrøverier udført af formummede racerkørere peger på street racing-miljøet. Brian er i virkeligheden en politimand, der arbejder under dække. Men det er ikke nogen let opgave. Miljøet er lukket, og den bilgale Brian mærker også den karismatiske Dominics maskuline udstråling. Da Brian tillige bliver forelsket i Dominics smukke søster Mia, er hans loyalitet for alvor i fare for at blive delt. Og så skal Brian også huske at passe på den lumske overklassevietnameser Johnny Tran og hans bande af maskinpistolbevæbnede motorcyklister. Sådan lyder kort fortalt plottet i Rob Cohens action-film, der efterlader sit publikum hostende af udstødningsgas og brændt gummi. Men det tynde plot og de endnu tyndere skuespillerpræstationer skal man næppe hæfte sig for meget ved. Den tegneserieagtige skildring af den fartgale subkultur har trods alt en egen kulørt gennemslagskraft. En film om seje fyre i deres farligt flotte automobiler er beregnet på folk, der i forvejen er bidt af de gale hestekræfter. Så er man til vrooom-vrooom i højeste potens, kan det såmænd godt være, at man blive ophidset over 'The Fast and the Furious'. Jeg skal ikke forsværge det. Men hvis man som jeg ikke automatisk mærker adrenalinen pumpe ved synet af en gejl racerbil, så står man altså efterladt på Herrens mark i en actionfilm, der er lige så pumpet som tumpet, og må nøjes med at notere sig det ironiske i, at den fatalt fartgale Dominic bliver portrætteret af en skuespiller med efternavnet Diesel.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Halime Oguz