Kodeord Sværdfisk' er netop i skyggen af begivenhederne i USA blevet taget af plakaten i England, fordi der er tale om en underholdende spændings- og actionfilm, der handler om terrorister og gidseltagninger. Dårlig smag i munden Nu er der jo kun grund til at standse en sådan film, hvis den ikke tager sit emne alvorligt. Og det er netop problemet med 'Kodeord Sværdfisk'. Under indtryk af de aktuelle terrorangreb er det unægtelig vanskeligt at se filmen uden at få en dårlig smag i munden. Grunden er, at terrorisme-temaet i Dominic Senas film aldrig bliver andet end effektivt tidsfordriv. Flot og chokerende ser det ud, voldsomt og hæsblæsende er det, når eksplosionerne brager, biljagterne ruller og skudduellerne accelererer. Blod og død, død og blod i lange baner. Og så lidt sex som pirrende krydderi. Lige præcis sådan en typisk amerikansk film er 'Kodeord Sværdfisk'. Her er John Travolta den mystiske bagmand Gabriel, der i følgeskab med den labre lokkedue Ginger (Halle Berry) lægger pres på hacker- og computergeniet Stan (Hugh Jackman) i et tilsyneladende uoverskueligt spil om international terrorisme og mange millioner dollar. Denne historie er meget speget. Det er personerne måske også, men det værste er, at de aldrig bliver interessante. Derfor skal der hele tiden ske noget nyt. Det vil sige: Det samme. Action. Glemt i morgen To ting er det dog i længden værd at hæfte sig ved. For det første har John Travolta - selv om filmen som helhed er et samlebåndsprodukt - ubestridt klasse, udstråling. For det andet er det interessant, at der i indledningsscenen direkte henvises til Sidney Lumet-filmen 'En skæv eftermiddag', der handler om et nervepirrende gidseldrama. Lumets film drejer sig om noget væsentligt. Vi husker den endnu - mere end 25 år efter premieren. 'Kodeord Sværdfisk' bruger det hele som tankeløse løjer. Glemt om en uge, i morgen, nu.