Kodeord Sværdfisk' er netop i skyggen af begivenhederne i USA blevet taget af plakaten i England, fordi der er tale om en underholdende spændings- og actionfilm, der handler om terrorister og gidseltagninger. Dårlig smag i munden Nu er der jo kun grund til at standse en sådan film, hvis den ikke tager sit emne alvorligt. Og det er netop problemet med 'Kodeord Sværdfisk'. Under indtryk af de aktuelle terrorangreb er det unægtelig vanskeligt at se filmen uden at få en dårlig smag i munden. Grunden er, at terrorisme-temaet i Dominic Senas film aldrig bliver andet end effektivt tidsfordriv. Flot og chokerende ser det ud, voldsomt og hæsblæsende er det, når eksplosionerne brager, biljagterne ruller og skudduellerne accelererer. Blod og død, død og blod i lange baner. Og så lidt sex som pirrende krydderi. Lige præcis sådan en typisk amerikansk film er 'Kodeord Sværdfisk'. Her er John Travolta den mystiske bagmand Gabriel, der i følgeskab med den labre lokkedue Ginger (Halle Berry) lægger pres på hacker- og computergeniet Stan (Hugh Jackman) i et tilsyneladende uoverskueligt spil om international terrorisme og mange millioner dollar. Denne historie er meget speget. Det er personerne måske også, men det værste er, at de aldrig bliver interessante. Derfor skal der hele tiden ske noget nyt. Det vil sige: Det samme. Action. Glemt i morgen To ting er det dog i længden værd at hæfte sig ved. For det første har John Travolta - selv om filmen som helhed er et samlebåndsprodukt - ubestridt klasse, udstråling. For det andet er det interessant, at der i indledningsscenen direkte henvises til Sidney Lumet-filmen 'En skæv eftermiddag', der handler om et nervepirrende gidseldrama. Lumets film drejer sig om noget væsentligt. Vi husker den endnu - mere end 25 år efter premieren. 'Kodeord Sværdfisk' bruger det hele som tankeløse løjer. Glemt om en uge, i morgen, nu.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen