Det måtte jo komme. Anja og Victor fra succesfilmen 'Kærlighed ved første hik' er blevet ældre, og historien om deres vanskelige unge kærlighed skriger på en fortsættelse. Den har instruktøren Charlotte Sachs Bostrup nu lavet, og den har blot fået titlen 'Anja & Victor'. Victors rivaler Men hovedkonflikten er stadig den samme som i den første film. For skønt Anja (Sofie Lassen-Kahlke) og Victor (Robert Hansen) begge i mellemtiden er blevet lidt mere voksne, så er hun naturligvis fortsat et par år ældre end ham. Hvilket især er svært at klare for den stakkels Victor. For han går jo stadig i skole, i 3. g, mens Anja har forladt det beskyttende uddannelsessystem og netop har fået job som assistent på en strømlinet reklame- og medievirksomhed i København. Hermed er der i det unge pars kærlighedsforhold skabt en faretruende ulighed. Men ikke nok med det. Victor må tillige erfare, at Anjas nye job indebærer, at et gammelt spøgelse vælter ud af skabet. Det er Anjas tidligere kæreste Peter (Joachim Knop), som nu fører sig frem som en meget eftertragtet og selvglad model i diverse reklamefilm, og som på en studs og med de rette verdensmandsmanerer skaffer Anja og veninden Gitte en lækker lejlighed på Skt. Hans Torv. Og det er desuden i det samme selvspejlende og tidstypiske miljø, at Anja møder endnu en af Victors alvorlige rivaler, nemlig den blaserte og erfarne instruktør Tobias (Peter Gantzler), der bl.a. kan lokke den imponerede Anja med en fælles arbejdsrejse til New York. Uforstilt hverdagsrealisme Set fra Victors side er der således masser af ugler i mosen. Og på den måde er 'Anja & Victor' en seriøs, sympatisk og seværdig film. Set fra denne vinkel søger Charlotte Sachs Bostrup, og manuskriptforfatteren Søren Frellesen, uden brug af kunstfærdige krumspring eller fine fornemmelser, men på en i bedste forstand jævn og ligefrem måde at tage udgangspunkt i dagens Danmark og virkelighedens København og skildrer to unge nysgerrige og usikre mennesker og deres skrøbelige kærlighed. Denne skildring er i hvert fald en slags kerne i 'Anja & Victor'. Her trives en enkel dansk hverdagsrealisme - fra før verden gik af lave og dogmeregler eller gangstermiljøer blev allemandseje - i Sachs Bostrups prunkløse, helt uforstilte og ubesværede filmunivers med den karakteristiske rappe og lydhøre dialog. Og det er her, klassiske dyder som spil, personsignalementer og stemningsbeskrivelser kommer bedst til deres ret. I de to hovedroller er der især en overbevisende og lovende indsats af Sofie Lassen-Kahlke. Allerede i filmens univers er hendes Anja naturligvis i kraft af aldersforskellen en mere moden figur end Victor. Men i Lassen-Kahlkes præstation kommer modenheden også indefra og slår ud i hendes spil som en fin blanding af det alvorlige, det ufærdige og det sødmefulde. Desværre er det en satsning og en alvor, der ikke rigtigt vil indfinde sig, hvis man slipper filmens centrum og breder blikket en smule ud. For 'Anja & Victor' er langtfra en helstøbt film. Lille Per-gemytlighed Ganske vist leverer både Joachim Knop og Peter Gantzler to syrligt velplacerede typeportrætter af henholdsvis den smarte egodreng (der altid har sine egne »hårprodukter« lige ved hånden) og den noget afdankede og flegmatisk livstrætte forfører. Men herefter er det desværre, som om filmen både vil gå med livrem og seler. Det enkle og alvorlige må ikke få lov at stå alene. Tænk, hvis nogen kedede sig. Tænk, hvis underholdningen udeblev. Jamen, så kan man da bare betragte hele filmens grundlæggende dilemma i Robert Hansens velmenende indsats som Victor. Han ved ikke hvilket ben, han skal stå på - det pjankede eller det seriøse. Og derfor er der alt for meget karikatur og distance, alt for meget ubestemmelig og uforpligtende dansk folkekomedie over figuren. Det er næppe Robert Hansens skyld, men nogen har ønsket et sikkerhedsnet, og nettets navn er en familehyggefilm. Det er på en måde i orden og forståeligt. Men alligevel er det ærgerligt, at der i den grad er gået Krumme-pjat og Lille Per-gemytlighed i 'Anja & Victor'. Men det er der. Allermest tydeligt og uudholdeligt i skildringen af delhistorien om hovedpersonernes to små brødre og deres trængsler i skole og fritid. I denne delhistorie er der så meget søgt og kunstigt overspil, så meget anstrengt drengefriskhed og så mange urealistiske optrin - i forbindelse med Victors i sig selv lidt påklistrede viceværtjob i ejendommen med Anjas nye lejlighed - at det skæmmer hele filmen. Her er det bestemt, som om nogen har glemt, at filmen blot hedder 'Anja & Victor' og udelukkende burde handle om samme. Nå, det er nok manden, der sælger billetter ved indgangen. Han har været bange for at miste sit job.