At dømme ud fra moderne film og romaner er den japanske kultur i høj grad en fortrængningskultur. Man holder ansigtet i de rette folder for ikke at tabe det. Det er fortællinger om mænd og kvinder, som er gift i årevis uden at kende meget til hinandens sande jeg. Fortællinger om et land, hvor man politisk fornægter fortidens tragedier. Fortællinger, der handler om en tilsyneladende hypernormalitet. Men facaden har usynlige sprækker og revner, og bag facaden gærer grumme hemmeligheder og slimede rædsler fra fortrængningernes skrækindjagende bestiarium. Fortrængningskulturens overdrev Sådan en fortælling fra fortrængningskulturens overdrev er også Miike Takashis seriøst hårrejsende 'Audition'. Filmen bygger på en roman af Ryu Murakami, der med denne fortælling viser sig at have mere end efternavnet tilfælles med Haruki Murakami, hvis mesterlige skildring af den japanske fortrængningskultur, 'Trækopfuglens krønike', for kort tid siden kom på dansk. Aoyama er en god mand. Han bliver også en god enkemand. Han er lidt ensom, men det er der ikke noget usædvanligt i. »Alle i Japan er ensomme«. Men da hans teenagesøn syv år efter moderens død foreslår, at faderen skal finde sig en ny kone, begår Aoyama en fatal fejltagelse. Den generte Aoyama lader sig lokke af sin ven, produceren Yoshigua, til at afholde en fupprøve. 30 unge piger tropper op for at blive filmet i håb om at få en eftertragtet rolle i en ny tv-serie. I virkeligheden er de kandidater til rollen som Aoyamas nye brud. Aoyama er dybt utilpas ved bedraget, men han gennemfører fupnummeret og falder helt ægte og pladask for den smukke, unge, velopdragne Asami Yamasaki. Hun var balletdanser, indtil en hofteskade satte en stopper for karrieren. Den erfarne producer aner ugler i mosen og råder sin ven til forsigtighed. Men Aoyama er forelsket til op over begge ører og ænser ikke vennens råd. Blodsplattende realisme Snart opdager han imidlertid, at de ting, Asami har fortalt om sig selv, ikke stemmer overens med virkeligheden. Ligesom i den japanske succesgyser 'Ringen' er virkeligheden en anden, end man umiddelbart skulle tro. Men hvor gyset i 'Ringen' er af overnaturlig karakter, viser det sig i 'Audition' at være konkret blodsplattende realisme af den mest barske slags. Aoyama får en alvorlig mistanke om, at noget er rivravruskende galt, da han kommer på sporet af Asamis tidligere arbejdsgiver. Denne ejer af baren 'Stenfisken' blev et år tidligere fundet hakket i småstykker. Men ikke nok med det. På gerningsstedet blev der fundet en tunge, tre tæer, et par fingre og et øre for meget! Måden, hvorpå Miike Takashi lader fortællingen skride fra en tør hverdagsrealisme langt ud på et bloddryppende overdrev, er chokerende og suverænt håndteret. Virkelighedens grænser bliver uklare, men de detaljerede rædsler mangler hverken i lyd eller billede noget i tydelighed. Så er man advaret. 'Audition' er en fascinerende filmoplevelse fra en spændende japansk instruktør, men altså en film for folk med stærke nerver og et robust kvalmecenter.