Der går mange, mange minutter, før det første spor af dagslys, en solstribe på en husgavl, indfinder sig i Martin Schmidts nye danske gyser 'Kat'. For her er tale om en film af en instruktør, der har besluttet sig for, at alt skal være uhyggeligt hele tiden. Fra første til sidste sekund. Ja, allerede inden forteksterne og titlen står på skærmen, svælger 'Kat' i uhyggestemning, uhyggemusik og uhyggeantydning. Hvilket afgjort viser sig at være filmens største problem og svaghed. Alt er uhyggeligt. Hvorefter det hele naturligvis kan være lige meget. For så er intet uhyggeligt. Okkulte seancer 'Kat' handler om pigen Maria (Liv Corfixen) og hendes kat Athena. Maria deler lejlighed med veninden Isabella (Charlotte Munck), og i lejligheden ovenpå bor Isabellas mystiske bedsteforældre, der afholder okkulte seancer. Under en sådan seance - af Martin Schmidt skildret, som om han i en enkelt scene vil overgå den samlede mængde af tekniske effekter i Spielberg-produktionen 'Poltergeist' - foregår der nogle underlige ting med Athena, og samtidig begynder en række blodige og brutale mord at ske ude i byen. På en eller anden måde finder kriminalinspektør Peter Hald (en meget sammenbidt og alvorsfuld Søren Pilmark) ud af, at drabene har forbindelse til Maria, men alligevel er det aldrig spændingselementet i forbindelse med opklaringsarbejdet, der er drivkraften i 'Kat'. Pseudochok SÅ RAFFINERET eller psykologisk arbejder Martin Schmidt slet ikke. Han synes udelukkende at være interesseret i gysergenren som en øvelse i teknik og tricks - fra de mange blodige pseudo-chok til den overdrevne anvendelse af kunstige blåtoner og forvredne kameravinkler. Og derfor virker det hele tiden, som om han vil for meget for hurtigt. Som om han elsker forhammeren, men ikke kender sine egne fingerspidser. Hvilket også betyder, at 'Kat' er pakket og komprimeret som en musikvideo eller en tv-reklame, men desværre varer ca. 82 minutter længere. Her kunne man passende have gjort meget mere ud af personinstruktion og dialog. Begge dele forekommer enten halvfærdige, anstrengte eller ufrivilligt komiske. Hvad skal man f.eks. mene om Martin Brygmann som Marias kæreste, Henrik? Han er så stiv som en pind og ser virkelig syg ud. Er det mon nu, vi skal have enden på komedie?