AntiTrust

Den geniale nørd Milo Hoffman lokkes til et liv som forgyldt mikroslave. Foto fra filmens hjemmeside
Den geniale nørd Milo Hoffman lokkes til et liv som forgyldt mikroslave. Foto fra filmens hjemmeside
Lyt til artiklen

I garager rundt om i verden sidder unge mennesker og designer morgendagens teknologi. Nogle drømmer om den store gevinst. Andre har visioner om Internettet som et rum for en frihed, der ikke må begrænses. Hvem ejer cyberspace? Menneskeheden eller monopolerne? Oplægget til 'antiTrust' pirrer nysgerrigheden. Respektindgydende Tim Robbins spiller en Bill Gates-dobbeltgænger ved navn Gary Winston i en film, der handler om et Microsoft-lignende monopol. Men ret tidligt kommer mistænkeligt umotiveret rockmusik braldrende ind i handlingen. Og snart forstår man, at det ikke er noget tilfælde, at ungdomsstjernen Ryan Philippe ('Cruel Intentions') spiller den geniale nørd Milo Hoffman, der bliver lokket til et liv som forgyldt mikroslave. Winstons firma hedder NURV (Never Underestimate Radical Vision). Gary Winstons erklærer sin virksomhedsfilosofi for binær - du er enten en ener eller et nul. Hvilket måske nok lyder smart og binært, men lige så meget er klassisk Joakim von And-kapitalisme. Winston har bekendtgjort, at NURV inden en bestemt dato lancerer det revolutionerende program Synapse, der via satellit vil knytte alle audiovisuelle kommunikationssystemer sammen. Unge Milo er det geni, Winston mangler for at kunne nå den deadline, han selv har sat. Når han ikke sin deadline vil NURVs aktier rasle ned og blive skyllet ud i Wall Streets kloakker. En drejebog, der vækker visse mindelser om nervøsiteten omkring Microsofts lancering af Windows 2000. Men så bliver handlingsskruen strammet. Milos tidligere ven og partner, den idealistiske kinesisk-amerikaner Teddy, bliver myrdet. Af racistiske bøller eller af forbrydere forklædt som skinheads? FBI har allerede et godt øje til Gary Winston. Er han computertroldmanden over dem alle eller en simpel pirat og udemokratisk til og med? Spændingen stiger, men alt andet fuser til gengæld ud. Ingen af de unge skuespillere formår at hæve sig over det absolut jævne, og i stedet for at lave en film, der dramatiserer et aktuelt og kontroversielt tema, slår Peter Howitt ind på en alt for forudsigelig kurs: Bill Gates er 'mørkets fyrste', og følgelig må de smukke unge mennesker med computersnilde blive hvirvlet ind i alskens dramatik.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her