Tanken om, at spontan anerkendelse af litterær kvalitet er et så almenmenneskeligt træk, at det kan besejre personlig smålighed, afgrundsdybe klasseskel og kulturelle generationskløfter - dét er sandt for dyden en sympatisk tanke. Tankens sandsynlighed er ikke desto mindre forudsætning for hele denne historie med let fortidsaroma, om en forfatter og hans unge protegé der trods alle odds kommer til at stå hinanden nær og vinde hver sin sejr! En del kvaliteter forhindrer den ikke i at forveksle sin egen ønskedrøm med virkelighed. Instruktøren af 'Good Will Hunting' læner sig nu tungt og tydeligt op ad en dom for sentimentalt klichémageri. Den 16-årige sorte Jamal (debutanten Rob Brown), der spiller basketball bedre end Bronx-kvarterets andre rødder, skriver også så opsigtsvækkende gode stile, at disse to fortrin skaffer ham legat til en fin Manhattan-high-school, og dét er ikke nemt, selv om lærerdatteren Anna Paquin (Holly Hunters datter i 'The Piano') viser ham til rette og vil mere end dét. Fra en tredjesal ved siden af basketballbanen holder en gammel, hvid mand øje med spillerne. Han viser sig aldrig på gaden og får spøgelseskvalitet blandt de seje knægte: Jamal skal vise sit mod ved at bryde ind hos ham. Men Jamal glemmer sin rygsæk deroppe, da han stikker af, og den gamle læser hans stilehefter, kommenterer dem. Et litterært lærer-elev forhold gror frem af gensidig skepsis, snart sidder de ved hver sit gamle hakkebræt (skønt roman-forlæggets handling er flyttet op i vor pc-nutid). Særlingen William Forrester (Sean Connery) er en Thomas Pynchon-gådefuld forfatter, der ikke har villet skrive noget, siden han for fyrre år siden fik en Pulitzer-pris for sin eneste roman! Her gås ikke på kompromis, og dét lærer knægten af, mens den gamle selv lærer at overvinde sin skyhed og vove sig ud. Men før dét paradis kan udfolde sig, må slangen introduceres: Drengens litteraturlærer blev selv i sin tid sat i skyggen som forfatter af Forrester, og kastede sig i stedet over undervisning. Da Jamal indleverer en tekst med samme titel som et gammelt Forrester-essay, bliver han 'afsløret' af læreren, som F. Murray Abraham spiller med tænderskærende gentagelsesglimt fra Oscar-birollen som den forsmåede komponist Salieri i 'Amadeus'. Brown og Connery har scener af husvalende uamerikansk ro og skyggefuld konversation, og trods filmens varighed og uhektiske tempo har dansk-islandske Valdis Oskarsdottir klippet den sobert fri for fedt. Så vitaminmanglen stikker dybere, i selve det enfoldige postulat om kunstens altbesejrende kraft: eskapisme på et højt dannelsesniveau.