I 'The Kid' iscenesætter instruktøren Jon Turteltaub et interessant tankeeksperiment. Hvad ville der ske, hvis et voksent menneske mødte sig selv som barn? I 'The Kid' er det imagekonsulenten Russ (Bruce Willis), som må stå model til pludselig en dag at snuble over sig selv som den 8-årige Rusty (Spencer Breslin). En konfrontation, der kommer meget på tværs i Russ' fortravlede og overfladiske tilværelse. Først og fremmest er Russ nemlig beskæftiget med at sætte sig selv i centrum. Han er en ugift og hjerteløs karrierejæger, der nok er i besiddelse af en stor professionel dygtighed, men aldrig går af vejen for at misbruge og ydmyge sine medmennesker. Det får bl.a. hans to nærmeste medarbejdere, sekretærerne Janet (Lily Tomlin) og Amy (Emily Mortimer), at føle. Og især er det hårdt for sidstnævnte, idet hun og Russ plejer et underligt halvhjertet deltidsforhold. Men en dag er det så, at Russ i sit dyre og kolde hjem finder den mystiske Rusty. Og langsomt går det op for ham, at dette møde virkelig er magisk. Russ og Rusty er den samme person - den ene som voksen mand, den anden som lille dreng. I første omgang sker der selvfølgelig det, at Russ forsøger at skille sig af med Rusty. Men efterhånden indser han alligevel også, at han måske kan lære noget af den lille sårbare og dagdrømmende purk. Da er 'The Kid' desværre for længst begyndt at blive mere sentimentalt beregnende, end godt er. For den varsomhed, poesi og livsindsigt, tema og plot kalder på, har Jon Turteltaub vanskeligt ved at mobilisere. I stedet vælger han at iføre sig både livrem og seler, smøre tykt på og spænde sikkerhedsnettet ud. F.eks. er det ganske ærgerligt, at Bruce Willis ikke bliver udfordret mere i rollen som Russ. For i sin udstråling kan Willis jo rumme både det barske, det bløde og det selvironiske. Men i 'The Kid' savner han netop modspil, udfoldelsesmuligheder. Især fordi den lidt for følsomme Rusty fylder for meget. Og så bliver 'The Kid' næsten en underlig utilsigtet og uforløst børnefilm.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen