Der løber to historier side om side gennem Mimi Leders følelsesladede og på papiret moralsk opbyggelige film 'Gi' Det Videre', og til slut finder de to historier på spidsfindig vis sammen i en slags fælles udgangspunkt. Den ene fortælling, den mindst fremhævede, handler om en journalist, som er kommet på sporet af en mærkværdig historie. En dag, da hans egen bil er blevet totalskadet, får han af en ukendt og tilsyneladende tilfældig forbipasserende foræret en splinterny Jaguar. Det eneste, den gavmilde giver forlanger til gengæld er, at journalisten skal »Gi' det videre«. Hvilket indebærer, at han selv skal gøre tre gode gerninger for fremmede mennesker. Men naturligvis er journalisten også en snushane, og han sætter sig nu for at finde frem til ophavspersonen bag det mystiske og mere og mere udbredte 'gi' det videre'- princip. Men længe er det en anden historie, der står i forgrunden i Mimi Leders film. Den handler om den enlige mor Arlene (Helen Hunt) og hendes 11-årige søn Trevor (Haley Joel Osment). Parret bor i et af Las Vegas' mere triste eller tarvelige kvarterer. Trevors klasse får en ny lærer, den vansirede Eugene Simonet (Kevin Spacey), et frisk og anderledes pust for klassen, og i særdeleshed medfører hans udfordrende, holdningsprægede undervisning, at Trevor får nyt og håbefuldt mod på tilværelsen. Samtidig erfarer vi dog, at visse sorte skyer truer med at trække sammen over hovederne på Arlene og Trevor. Førstnævnte kæmper indædt mod et alkoholproblem, og så er der desuden det, at Trevors voldelige og fordrukne far, der strejfer om et ukendt sted, muligvis vil vende tilbage og splitte det lille hjem ad. Nu er det, at vi også forudser, at visse brikker nødvendigvis må falde på plads i puslespillet. De to vidt forskellige mennesketyper Arlene og Eugene skal via Amors uransagelige pile føres sammen, og samtidig vil det vise sig, at der bag sidstnævntes slemt tilredte ansigt gemmer sig en frygtelig og fatal hemmelighed fra fortiden. Sådan en type film er 'Gi' Det Videre' nemlig lige præcis. Den sætter effektivt og ubekymret alle de sejl, der overhovedet findes, til for at bringe et sentimentalt romantisk drama fra hverdagens USA sammen med den mest rummelige humanismes gode, livsbekræftende, men også helt ukontroversielle budskab. Hvis man ikke slutter op om begge dele, er man et skarn. Det vil man nødigt være. Men alligevel. 'Gi' Det Videre' udarter til en mere og mere slem kliché af tykke følelser og tårevædede blikke. Det begynder at gå galt, da Trevors far, i Jon Bon Jovis alt for glatte, utroværdige skikkelse, vender hjem og ødelægger den spirende romance mellem servitricen og skolelæreren. Og det bliver helt galt, da det efterhånden går op for os, hvor meget alkohol og incest der egentlig gemmer sig i personernes private gemmer. Og når filmen alligevel kan være en oplevelse værd, er det på grund af de i denne sammenhæng beundringsværdigt sobre og målrettede præstationer af Helen Hunt og Kevin Spacey. De spiller heldigvis begge mere med ben i næsen end med blødhed i knæene. Et nogenlunde vellykket forsøg på at holde den mest klamme sentimentalitet på afstand og få et par levende, vedkommende hverdagsskæbner frem. Det lykkes i perioder, og man bemærker især, hvor afmålt Spacey portrætterer Eugene Simonet, en på én gang ømskindet og mærket mand. Men det holder hårdt. Netop fordi hovedparten af filmen er så blød.