Drager og monstre egner sig svært godt til digital animation: Ingen begrundede sandsynlighedskrav til detaljeret pelsværk eller mimik kræver opfindelse af ny programmer, og dog slår alle de nye let den gamle Reptilicus i skrækindjagende troværdighed.
Så kun to måneder efter DreamWorks’ festlige ’Sådan træner du din drage’ kommer her Frankrigs veloplagte, om end noget enstrengede bud på genren, baseret på en populær tv-serie.
LÆS ANMELDELSE
I en gold og smuldrende gotisk middelalderverden overtaler kvikke lille Sara sin blinde onkel Arnold til at ansætte den rapkæftede lille plattenslager Gwizdo og hans bundhæderlige, bomstærke brød af en makker, Lian-Chu, som dragejægere.
De skal nedlægge Verdensslugeren, et skelet af en kæmpedrage, der hvert 20. år lever op til sit navn. Undervejs mod verdens ende møder de diverse mindre monstre, som også deres spøjse hundevæsen Hector har sit hyr med. Målet? At tjene penge nok til at få deres egen lille bondegård, såmænd.
Godt tidsfordriv
Så enkelt et plot, at det kunne rummes i et arkadespil, oven i købet med tilløb til repetition i prøvelserne. Figurdesignet, mennesker såvel som monstre, er lige så enkelt og glat.
Men filmens smukke, surreelt opfindsomme production design – alt foregår på småplaneter og fritsvævende klipper og hængebroer i universets farvespil – dens humoristiske dialog med danske stemmer af Niels Ellegaard, Laus Højby m.fl. og dens smittende dynamik gør den alligevel til godt tidsfordriv.
Bare ikke for de mindste, de skal have lov at opfinde deres egne mareridt i stedet for at få dem made in France.
fortsæt med at læse
