Syv-otteårige Yusuf stammer i skolen og er sin mor til besvær, men har sine stjernestunder som hjælper, når hans beundrede far, Yakup, klavrer op i skovens højeste træer efter biernes honning.
Da faren en dag ikke kommer hjem, ser sønnen i en drøm faderens styrt deroppefra, og Yusuf er en sand drømmer. Han leder efter den savnede i det præmoderne tyrkiske landsamfund anno 1960, men snart må den lille alvorsmand klare sig uden den voksnes beskyttelse og tillid.
Kræver tålmodighed
Af den enkle handling skaber billeddigteren og festivalyndlingen Semih Kaplanoglu (af hans fem film har de sidste fire haft verdenspremiere på Berlin, Cannes og Venedig-festivalerne) en verden af farver, dufte og muligheder, oplevet gennem barnets uerfarne blik.
LÆS ARTIKEL
Tyrkisk film tog Guldbjørnen i Berlin med honningNaturen er fuld af uforklarede fænomener, livsgåder måske. En falk viser ham vej, og er en hjort på den anden side af en skovbæk faderens ånd? Eller bare en hjort?
Kaplanoglu svarer ikke, men giver os tid til overvejelser. Når fuldmånen spejler sig i en vandflade, og en dråbe splintrer billedet, forlader hans dvælende, indtrængende tempo og kameraføring ikke motivet, før spejlbilledet atter er i ro. Hans Guldbjørn-vindende film kræver tålmodighed – men giver sjælero til gengæld.
fortsæt med at læse
