Få eller ingen historiske personer kan have været spillet så ofte på film som den 16. amerikanske præsident, Abraham Lincoln.

Jesus og Cæsar kan måske være med i konkurrencen, men Lincoln er på rollelisten i over 300 film og overgår dermed bl.a. den ellers umenneskeligt sejlivede – ja, rent ud sagt: levende døde – antihelt grev Dracula, hvis karriere ellers også strækker sig gennem hele filmkunstens historie.

LÆS OGSÅ Lækker vampyr serverer gys for grinebidere

Måske fordi Lincoln havde et særligt tag på vampyrerne? Sejrrig var han jo i den amerikanske borgerkrig mod Sydstaterne, som resulterede i De Forenede Staters nuværende konstitution og bl.a. også i frigivelse af de amerikanske negerslaver. Og var Sydens slaveejere måske ikke nogle værre blodsugere?

Den idé bygger denne hæsblæsende vellavede ’historiske actionfilm’ i hvert fald på, ganske bogstaveligt: De gråklædte soldater sydfra har usædvanlig syleskarpe tandsæt, når blåfrakkerne nordfra får dem i nærbillede under tidens blodige krigsførelse på bajonet, sabel eller de bare bisser.

Aldrig før har vampyrisme været så håndfast politisk udlagt, så skulle det da være i en antisemitisk propagandafilm fra 1940’erne, som jeg ikke har set.

I den angstplagede senromantik
Vi er altså i senromantikkens angstplagede periode, Frankensteins, Sleepy Hollows’ og Draculajægeren, dr. van Helsings skyggefulde århundrede. Historien er baseret på en roman af Seth Grahame-Smith, der også står for manus i Tim Burtons egen vampyrfilm fra i år, ’Dark Shadows’.

Burton er producer på Lincolnhistorien, men den er instrueret af den russiskkasakhstanske instruktør Timur Bekmambetov, der debuterede i Hollywood med ’Wanted’ (2008). Så meget om bagmændene for at antyde, at vi taler om seriøst habilt gyserhåndværk.

Som barn mister Abraham sin mor (hvad den senere præsident faktisk gjorde), men her for en vampyrs bid: Faderens chef er som arbejdsgiver en ’slavepisker’, som vi siger, og desuden eksportør af sorte til Sydstaternes hemmelige flok af helt bogstavelige blodsugere anført af plantageejeren Adam (!).

Men vampyrerne findes overalt – apotekeren, kroværten, bankmanden, præsten og smeden – lærer den unge, hævntørstige Lincoln nu af en mere dreven vampyrjæger, Henry Sturgess.

Glem alt om hvidløg, kors og pæle
Med den på alle måder tvetydige Sturgess (Dominic Cooper) indgår den kommende jurist og politiker en pagt: at forsage personlig hævn til fordel for den overordnede kamp, udryddelse af den kræftlignende organisation, hvis sporer kan ligge i hver en celle af samfundet – ligesom Ku Klux Klan og alle andre terrororganisationer, tænker vi uvilkårligt.

Den unge frihedsforkæmpers sorte barndomsven, Will, bliver hans kampfælle, mens hans kone, Mary (Mary Elizabeth Winstead), først fatalt sent får nys om sin mands måneskinsarbejde: metodisk natlig nedslagtning af vampyrer ved hjælp af en langskaftet økse belagt med det vampyrlivsfarlige ædelmetal sølv.

Her kan vi glemme alt om hvidløg og kors, pæle banket gennem kød og knogler og andre anerkendte aflivningsmetoder over for dødbiderne. Glem også alle dunkle seksualpsykologiske fantasier om bæsternes drikkevaner og ofrenes jomfrublod.

Vampyrerne her fra George W. Bushs hjemstavn på Scarlett O’Haras tid udgør slet og ret et parallelsamfund af udøde på specialdiæt, lige så beslægtede med serieindustriens zombier som med romantikkens eventyruhyrer.

Højeffektiv underholdning

Over for de elegant dekadente kannibalanførere Adam (Rufus Sewell) og den Mylady-farlige blondine Vandora (modellen Erin Wasson) kommer Benjamin Walkers ranglede, lidt mutte præsidentskikkelse på den måde til at fremstå som den plumpe ærlighed, hvis eneste våben er hjertets renhed – og så den økse! Som han unægtelig svinger med en verve, der har lært en del af Hongkong- og tegnefilmenes digitale voldsballet.

Kendte historiske facts – også i Lincolns privatliv – udnyttes behændigt, indtil borgerkrigens udfald efter talrige blodige slagscener afgøres i et ganske vist meget forudsigeligt, men også effektivt action-crescendo: Den afgørende kamp (om en forsyning sølv-ammunition) mellem vampyrerne og præsident-superhelten om bord på et tog i fart, hen over en kæmpekløft og på en spinkel bjælkebro – der står i lys lue!

Og hvad kan USA’s biografgængere så lære af dét, i valget mellem Obama og Romney? Glem også dét! ’Abraham Lincoln Vampire Hunter’ er bare en gyserfilm.

Med slagscenernes høje production value og med sit overskuelige verdensbillede – en befolkning bestående af enten blodsugere eller potentielle ofre – leverer den en lovlig bekvemt forenklet historieundervisning; men til gengæld højeffektiv underholdning.

fortsæt med at læse

Brad Pitt slagter zombier i middelmådig blockbuster