Lyt til artiklen
Blue Sky-studierne har her forenet deres velkendt forrygende Ice Age-tempo, dynamik og humor med den 1930’er-nostalgiske tegnestil fra Grinch-ophavsmanden Dr. Seuss’ charmerende kult-billedbog om den venlige elefant Horton og hans kontakt med det lige så lalleglade mikrofolk Hvem, der bor på et forbipasserende støvfnug!
Møde mellem stort og småt
Dette groteske møde mellem tykhudens plastikforenklede jungle og de bittesmå Hvemmers Hundertwasser-arkitektur og Silly Symphony-teknologi skurrer ikke her som i f.eks. ’Lånerne’ eller ’Arthur og Minimoyserne’, for her er ingen realfilmede mennesker, kun to slags fantasiverden, forbundet af Hortons enkle filosofi om, at »en person – selv den mindste – er dog en person!« og har som sådan krav på et liv (filmens fortæller genbruger Jacob Andersens veloplagt vittige rim fra den danske bogudgave).
Ingen visuel kontakt
Og skønt de to verdener med inkommensurable målestokke kun kan forbindes af lyd, ikke visuelt i ét billede; og selv om naturlov-og-orden-kænguruens, ørnens og abernes heksejagt på Horton nok skræmmer dem under fem år; ja, så danner foreningen af glat nuttet streg og humanitært lodden livsfilosofi dog her et helt nyt, originalt spor inden for animationsfilm for alle aldre.
