Siden Burt Reynolds og drengene i 1972 tog på ’Udflugt med døden’, har det været populært at skildre bjergbønderne i dybe amerikanske skove som indavlede pæderaster med en nedfilet intelligenskvotient. Indbyggerne i de afsidesliggende Ozark Mountains i Missouri er gennemgående heller ikke hverken for kønne eller lovlydige i Debra Graniks ’Winter’s Bone’. Men selv om mændene koger den billige narko peanutbutter crank, og tandplejen generelt lader noget tilbage at ønske, er der en afgørende forskel.

For ligesom i Courtney Hunts beslægtede ’Frozen River’ fra 2008 hviler der nemlig et grundlæggende solidarisk blik på de skæve, bondske eksistenser uden for lands lov og ret i ’Winter’s Bone’.