Amerikanske genindspilninger af udenlandske film er hverdagskost. Noget mere usædvanligt er det, at hovedrolleskuespilleren fra den originale film træder ind i rollen som instruktør i den amerikanske version!
Men det er ikke desto mindre, hvad den islandske instruktør og skuespiller Baltasar Kormákur gjorde, da den islandske film ’Reykjavik-Rotterdam’ bygget på Arnaldur Indridasons krimi på Kormákurs eget initiativ blev forvandlet til ’Contraband’.
Handlingen blev forlagt fra Nordatlanten til New Orleans og Panama, mens ’Koma Kurt’s rolle blev overtaget af Mark Wahlberg.
På den baggrund kunne man have håbet, at Kormákur, der har bl.a. ’101 Reykjavik’ på sit generalieblad, ville kunne give den faste amerikanske actionformular et velgørende skævt vrid.
Det er desværre ikke blevet tilfældet i så høj grad, som man kunne have drømt om. Snarere prøver Kormákur at overhale amerikanerne i deres egen fast lane. Det lykkes ham ikke helt godt.
Tætpakket actionfilm uden det hæsblæsende element
’Contraband’ er så pakket med action, at det er for meget af det gode, hvis man foretrækker sin action nogenlunde troværdig.
Man kunne snildt lave to spændingsfilm bare ud af de dramatiske begivenheder, hovedpersonen Chris Farraday får rodet sig ud i i løbet af en time eller to i Panama City!
Alligevel er det sjovt nok ikke, fordi ’Contraband’ egentlig føles hæsblæsende.
Snarere så tætpakket med begivenheder som sardiner i en dåse. Den helt basale brug af musik som spændingsforstærker kan ikke skjule, at det med tempo har Kormákur ikke helt fået fat i.
Forudsigelig men hæderlig
Plottet følger en lidt for slagen vej til at være rigtig interessant. En forbryder, der er blevet hæderlig og passer sit arbejde og sin familie, bliver tvunget til et kriminelt comeback, da hans familie bliver truet på livet.
Han er god nok på bunden, men ikke til at spøge med, når man truer hans familie. Har vi hørt den historie 10.000 gange før?
Ja, mindst, men Baltasar Kormákur leverer ikke desto mindre en absolut hæderlig spændingsfilm med flere plusser på kontoen.
Urealistisk plot men realistisk dialog og miljø
Den islandske instruktør ser på både New Orleans og Panama med forfriskende uturistede og visuelt skarpe øjne.
Et temmelig urealistisk plot og en realistisk grundtone i dialog og miljøskildring er en kombination, der faktisk fungerer meget godt.
Ikke mindst om bord på det containerskib, hvor en central del af filmen udspiller sig.
At Chris Farrady er storsmugler giver også fortællingen en lidt anden indfaldsvinkel. Det plejer trods alt at være en bankrøver, der skal begå sit sidste kup.
Vrister sig ikke helt fri af skabelonen
Når balancegangen mellem realisme og det modsatte indimellem slår små, fine gnister, er det også, fordi rollelisten byder på et par hvasse valg.
Diego Luna, Giovanni Ribise og til dels også den godmodige J.K. Simmons bliver placeret i skurkagtige roller, mens Mark Wahlberg får godt modspil af Ben Foster (’The Messenger’) og den positivt fortumlede nykomling Caleb Landry Jones.
Det er med andre ord slet ikke så tosset, hvad islandske Baltasar Kormákur præsterer på amerikansk grund, hvor han i øvrigt har været før med ’A Little Trip to Heaven’.
Men det greb, der for alvor kunne vriste ’Contraband’ fri af den lidt for forudsigelige amerikanske udlægning af teksten, finder han ikke.
fortsæt med at læse
