Hvordan foregår det mon bag de lukkede døre i Vatikanet, når mere end 100 kardinaler samles i konklavet for at vælge en ny pave?
Hvilke rævekager og studehandler skal bane vejen, for at den guddommelige vilje kan komme til udtryk og hvid røg stige op fra skorstenen?
Nanni Moretti har med en ræv bag øret og et glimt i øjet forestillet sig et smugkik, hvor 108 gamle mænd fra hele verden sidder med deres skavanker og indgroede, livslange vaner og beder den samme tavse bøn – »Ikke mig, Herre!«.
LÆS OGSÅ
Da ingen af forhåndsfavoritterne kan samle konklavet bag sig, ender det med, at den undselige kardinal Melville bliver enstemmigt valgt som kompromiskandidat. Melville tager imod valget. Man kan erklære ’Habemus Papam’. »Vi har os en pave«. Vi har en far på ny.
Men Melville bliver straks efter overmandet af et anfald af panikangst. Den nye pave går helt i sort, får hukommelsestab og nægter at træde frem for de millioner af utålmodigt ventende brødre og søstre i troen, for hvem han nu skal være Papa.
Blid satire over katolicismen
Michel Piccoli er skøn som den mere end vaklende Melville og matches godt af Kieslowski-skuespilleren Jerzy Stuhr som Vatikanets talsmand, der skal redde trådene ud i den spegede situation, hvor en nyvalgt pave skjuler sig for verdenspressen og de troende.
Nanni Moretti spiller selv en berømt psykoanalytiker, som modstræbende bliver hidkaldt. Men eftersom næsten alle livets forhold er for profane til at diskutere med Hans Hellighed, kommer han ikke langt med samtaleterapien.
I stedet benytter han ventetiden til at arrangere en volleyballturnering. Kardinalerne går op i den med liv og sjæl og gigtplagede lemmer. Scenerne med de gamle, smashende mænd i flyvende gevandter er klassisk smuk komik.
Man kan vist roligt gå ud fra, at Nanni Moretti som sin psykolog er ateist, men det er en bemærkelsesværdig blid form for satire, han udsætter både katolicismen og psykoanalysen for.
Paven som skuespiller?
Det er umoderne, men absolut befriende med en humor, der bygger på respekt for de mennesker, man gør grin med. For mængden af troende på Peterspladsen er det ikke en joke, at paven holder dem hen i uvished, fordi han er gået ned med flaget.
Hvis de vidste, han i virkeligheden var stukket af og flakkede om i Roms gader, ville de tro, verden ikke stod længere!
At ritualet omkring konklavet normalt er et stort opsat skuespil, er en del af filmens form og pointe. Katolicisme og al organiseret, ritualiseret religion rummer et stort element af totalteater.
En vanvittig Tjekhov-skuespiller er løs på det hotel, hvor Melville søger tilflugt. Melville selv havde engang en drøm om at blive skuespiller. Når han blev præst, var det så, fordi han valgte en mindre krævende rolle i en anden form for skuespil med smukke kostumer, stort opsat scenografi og faste nedskrevne replikker?
Sagen bliver sat på spidsen i et pavevalg, hvor såre menneskelige interesser skal ende med et valg, der kan komme til udtryk som Guds uransagelige og uomstødelige vilje.
Hvis Vatikanet udgav stress-håndbøger for paver, kunne den sikkert fortælle en ting eller to. Men det gør Vatikanet ikke. Så nu gør Nanni Moretti det for dem.
fortsæt med at læse
