Meningerne om den ungarske filmskaber Béla Tarr er delte.
Nogle opfatter ham som Guds sidste gave til den hensygnende filmkunst, mens andre ser den ungarske auteur som den måske mest kedsommelige filmskaber af hele bundtet. Det ene udelukker sådan set ikke det andet. Den dræbende langsomhed er nemlig en kernedisciplin i Béla Tarrs højst usædvanlige udtryk. Der sker ikke meget i en film af Béla Tarr. Uanset hvor længe filmene varer.






























