Med ’This is England’ fra 2006 gav Shane Meadows et indlevet, men ubesmykket billede af ’menige’ skinheads i Thatchers England, samlet omkring den da 13-årige Thomas Turgoose med det bemærkelsesværdige ansigt: på en gang åbent og indadvendt, barnligt forventningsfuldt og ældet af skuffelser.
Nu er både hovedrolleindehaveren og den i dag 37-årige instruktør tilbage med mere rå og rørende britisk nyrealisme i sporet efter Mike Leigh og Ken Loach:
14-15-årige Tomo (Turgoose) kommer ind med firetoget fra Nottingham til Londonkvarteret Somers Town mellem St. Pancras og King’s Court-stationerne.
Straks bliver han rullet og gennembanket af tre jævnaldrende, men han holder ud – han har vist kun et drengehjem at vende tilbage til – og møder en anden outsider:
Den mutte Marek (Piotr Jagiello) er søn af en fraskilt polsk gæstearbejder, taler selv kun lidt engelsk og har heller ikke en skid at lave dagen igennem.
Slår sig sammen
De to umage lemmedaskere slår pjalterne sammen og fordriver ørkesløsheden med at gå lejekasernens kiksede Karl Smart til hånde og tilbede cafeservitricen Maria.
Hun hygger sig overbærende med de to undermåleres sværmeri – indtil hun må rejse hjem til Paris.
Munter og menneskevarm
Hele den lille skitse af en historie er filmet i sort-hvid, men munter og menneskevarm og med sikre små klassikerlån – som da Maria bliver trillet i kørestol gennem London af sine to bejlere som en komisk og charmerende hilsen til Truffauts cyklende trekant i ’Jules et Jim’.
Også i sin sjette film rammer Meadows grundtonen så rent: Sådan er det at stå udenfor, socialt og aldersmæssigt, med snuden mod udstillingsvinduet ind til ’livet’.
Sådan leger teenageknægte voksne, sådan skejer de ud i den første brandert, og sådan svinger de mellem venskab og mistænksomhed, mellem selvusikkerhed og brovten, stolt distance og utilsløret ømhedsbehov.
Eventyrslutning
Mellem skuffede erfaringer og store forventninger. Og nøjagtig sådan en eventyrslutning i farver, fest og forelskelse drømmer de om!
fortsæt med at læse
