Hvis mænd er fra Mars og kvinder fra Venus, hvad så, når Han desuden er småhæmmet amerikansk hypokonder og Hun frejdigt promiskuøs pariserinde – og de begge er for intelligente til at trøste sig med de første de bedste selvbedrag?
Ja, så bliver filmen til Julie Delpys vittige kommentar til sine egne roller i Richard Linklaters Wien- og Paris-romancer ’Before Sunrise’ og ’Before Sunset’. Men her er hun altså selv foruden hovedperson også instruktør, manusforfatter, producer, klipper m.m., og for en sikkerheds skyld spiller hendes kødelige forældre også forældre til franske Marion i filmen. Et meget privat projekt? Måske, men så samtidig et uhyre alment og charmerende begavet lystspil.
Ubekymret hjertelighed
Marion har en let gang på Jorden, men holder nu på tredje år helt oprigtigt af sin oversøiske Jack, som Adam Goldberg giver hele den kombination af pibet, overinformeret sygdomsangst og solidt selvbjergende livsduelighed, der er en del af den amerikanske charme. Nå, deres ferie i Venedig har han nu også tilbragt på tønden med et tarmsystem som en sidegren til Canale Grande.
Jack er et konkurrencedyr – han fotograferer f.eks. uafbrudt, skønt det er Marion, der har fotografi som sit job – men mødet med hendes mandlige parisiske venner er ved at tage pippet fra ham: De er øjensynlig alle hendes ekskærester! Og udbreder sig i detaljer om oplevelserne dengang. Desuden virker hendes forældre lige så løsagtige, faren ironisk uforskammet, moren ublufærdigt påtrængende, begge i al ubekymret hjertelighed.
Woody allensk selvironi
Vel er billedet af amerikaneren såvel som af pariserne karikeret grænsende til den eksotiske kliché. Men scenerne skifter så rask, dialogens bordbomber eksploderer så hyppigt, at man er vel underholdt hele vejen igennem. Komedien læner sig ganske vist op ad en risiko for at tale den spinkle handling ihjel (vigtige scener får vi kun refereret af hendes fortællerstemme).
Men alligevel har Delpy, selv skiftevis bosat i Europa og Los Angeles, gjort sin instruktørdebut til en lille perle af usentimental fransk fryd ved kaoshverdagenes ulidelige lethed, kombineret med parrets navlepillerdialog af woody allensk selvironi: »Dit ego er for stort til franske kondomer!«.
fortsæt med at læse
