Kunne en tysk skuespiller i 1939 påtage sig rollen som en jøde, der bliver velfortjent straffet, i en film, som det nazistiske styre stod bag?
Kunne skuespilleren overhovedet sige nej til rollen?
Typecastet af nazisterne
Det er den ret ukendte skuespiller Ferdinand Marians dilemma.
Tilbuddet, han ikke kan afslå, kommer fra Hitlers propagandaminister, Joseph Goebbels, der har fået instruktøren Veit Harlan til at indspille den film om ’Jøden Süss’, som i de næste år skulle blive en pinligt stor publikumssucces – også her i Danmark.
Marians kone protesterer, men selv håber han at forsvare Süss-rollen så menneskeligt, at publikum ikke kan lade være at holde af jøden.
Og for resten er der ingen vej udenom: Goebbels skyer ingen midler for at få sin vilje, og Marian er sårbar, ikke kun af forfængelighed. Han har givet en jødisk kollega husly, og hans kone er selv af delvis jødisk afstamning (det er dog en filmisk stramning af den historiske virkelighed).
Filmen bliver lavet, Marian spiller rystende godt og bliver en stjerne – mens livet omkring ham bliver et jødestjernemareridt. Fortvivlet og fordrukken må skuespilleren efterhånden indse, at han er typecastet som jøde af nazisterne – og foragtet som forræder af deres modstandere.
Kunst og politik
I en dårlig sags tjeneste kan berømmelsens pris være umulig at betale, det måtte flere dygtige tyske film- og teaterfolk sande, om ikke før så ved krigens afslutning.
István Szabos 1981-filmatisering af ’Mephisto’, Klaus Manns fortælling om svogeren Gustaf Gründgens, der solgte talent og sjæl til nazismens propaganda, var et mesterværk om, at kunst og politik ikke kan skilles ad.
Helt så højt når Roehlers effektfuldt ’fortidstintede’ film ikke, ud over i de to hovedroller: Tobias Moretti som skuespilleren, hvis liv bliver kværnet ned af nazismen i Goebbels’ skikkelse. Han er filmens trumfkort, spillet af Moritz Bleibtreu med klumpfod, psykopatcharme og intelligent jernvilje – en overvældende studie i overkompensation.
»Ministeren kunne selv blive en stor skuespiller«, smigrer instruktøren. »Kunne blive...? Jeg er skuespiller!«, svarer politikeren køligt.
LÆS OGSÅ Nazisterne i Det Tredje Rige filmede i 3D-format
Også Martina Gedeck udfylder med autoritet hver en krog af fru Marians tragiske figur, hvorimod enkelte biroller og scener læner sig faretruende ind i karikatur og melodrama – som da en liderlig nazistisk officersfrue trygler om at blive »taget af jøden« under et luftbombardement!
Men unægtelig i tråd med grundpointen: at kunst såvel som vellykket propaganda og politisk forførelse ikke mindst appellerer til drifterne!
fortsæt med at læse
