Søren Kragh-Jacobsens ellevte film er en film, som er svær at forstå, og dermed også en film, som er svær at gøre sig klog på.
Det er en film, man enten lader sig fascinere af eller ikke, og gør man det, skyldes det næppe logik, men snarere lyst til at lade sig rive med af den gådefulde historie om en ung fyr, der tilsyneladende helt uden grund brutalt slår et ældre ægtepar ihjel i Norrland i Sverige.




























