Under krigstilstande er børn selvfølgelig ofte mere sårbare end voksne; men de kan også være mere fanatisk hævntørstige, mere enøjet kamplystne end mange voksne, der snarere lammes af de stridendes argumenter og medmenneskelighedens fallit.
Filmhistorien giver mange eksempler på, at det derfor kan åbne for nogle særlige indsigter at vælge børns synsvinkel på denne dødbringende meningsløshed, og den på en gang smukke og oprørende ’Zaytoun’ føjer sig bemærkelsesværdigt til rækken.
LÆS OGSÅ Mystisk drama undersøger guddommeligheden i det grusomme
Vi er i Shatila, der sammen med Beirutforstaden Sabra i 1982 var åsted for den massakre, som kristne falangister med den israelske forsvarsminister Ariel Sharons billigelse foretog på palæstinensiske flygtninge.
Ari Folmans banebrydende halvanimationsfilm ’Waltz with Bashir’ var et rystet tilbageblik på massakren. ’Zaytoun’s hovedperson er imidlertid den kun 12-årige Fahed, der går til palæstinensisk våbentræning og trodser udgangsforbud og skudzoner for at sælge cigaretter og tyggegummi i Beirut.
Hans far falder under massakren, og hans bedste ven bliver ramt i et af deres daglige raids gennem byen.
Fra fjender til venner
Faheds egen dødsforagt er nådesløs, også over for den nedskudte israelske pilot, han bliver sat til at bevogte i et interimistisk palæstinensisk fangehul.
De to dødsfjender har imidlertid en fælles interesse: at flygte til Israel eller, som Fahed har lært at sige i ’terroristskolen’: til Palæstina. Piloten for at komme hjem og Fahed for at plante det oliventræ (på arabisk: ’zaytoun’), der var faderens pant på engang at vende hjem.
Deres flugt forener dem gennem dødsfare og forfølgelse i et venskab, der udstiller og trodser den krigs-’logik’, der ellers behersker konflikten Israel-Palæstina så totalt.
LÆS OGSÅ Mads Mikkelsen indtager Cannes til hest
Det er dette umage venskab – opstået af den samme destination, men som symbol på et menneskeligt fællesskab om behovet for et hjemsted – der trodser fjendebilleder og hævntørst, magtkamp og massakrer.
I den afdæmpede og dog indtrængende personinstruktion, Riklis allerede demonstrerede overbevisende i den prisbelønnede ’Citronlunden’ (2008), spiller Stephen Dorff piloten, mens Abdallah El Akal lægger sit ansigts fine blanding af desperation, trods og sårbarhed til drengen Faheds rolle.
fortsæt med at læse
