Krigsfilm og tegnefilm betragter de fleste vel som nærmest diametrale modsætninger.
Død og lemlæstelse en gros – i de traditionelle rammer for børnemorskab og familiehygge? Men den vanetænkning måtte vi faktisk lægge fra os allerede i 2008, da israeleren Ari Folman præsenterede os for ’Waltz with Bashir’, en art ’animationsdokumentarfilm’ om Israels invasion i Libanon i 1982.
LÆS ANMELDELSE (fem hjerter)
kritik Tegnefilm om krigstraumer imponererFolman blev fortjent nomineret til en Oscar for filmen med den mesterligt doserede afdækning af hans egne fortrængte erindringer fra den krig, kulminerende i konfrontationen med massakren i de palæstinensiske flygtningelejre Sabra og Shatila – og tegnefilmens chokerende omslag til live action!
Banebrydende initiativ
Slet så stærk en virkning arbejder den danske ’Våbenbrødre’ ikke med, men havde vi herhjemme haft en Robert- eller Bodil-priskategori forbeholdt animationsfilm, skulle filmen efter min vurdering indstilles til prisen, allerede for sit formmæssigt banebrydende initiativ.
Afghanistan-tegneserie sætter billeder på tyske soldaters svære rolleCav Bøgelund, der også har udgivet tegneserier (blandt andet Lorcas ’Blodbryllup’ i samarbejde med Henrik Rehr i 2006), tog afgang fra Den Danske Filmskoles animationsinstruktørlinje i 2008 og siger selv i en udtalelse om filmen, at han med valget af tegnefilmteknikken vil »skildre ting, et rigtigt filmhold ikke ville kunne komme i nærheden af«, også i håb om en »fornyet forståelse og respekt for tegnefilm«.
Mistillid
Filmens titel fokuserer på dens grundlæggende dilemma: Når udstationerede danske tropper i et minespækket landskab skal samarbejde med afghanske styrker med lokale loyalitetsbånd, hvor langt rækker så ’våbenbroderskabet’?
Her konkretiseret sådan: Den danske soldat Mikkel bliver skudt ned af en lokal hjælper, der dermed afslører sig som Taleban-agent.
Kendte de afghanske soldater i den fælles lejr ikke hjælperen? Kan man nu stole på ’våbenbrødrene’, når den danske patrulje bliver kaldt ud for at hjælpe med at beslaglægge et angiveligt opiumslager – eller er det et baghold?
Se klip fra filmene her: Nye animationsfilminstruktører tryller med basale virkemidlerMistilliden truer med at hæmme handlekraften, men selv om man er paranoid, kan man som bekendt godt være forfulgt. Og hvordan har den lavtlønnede afghanske befalingsmand egentlig fået råd til det dyre armbåndsur? ’Ekstraløn’ fra taleban?
Og hvor kom snigskytterne i buskadset omkring operationens mål fra? Både afghanere og danskere forholder sig individuelt og forskelligt – fra loyale forsikringer og besindig afventen til desperation og ’skyd først’-reaktioner.
Sand historie
Historien bygger på beretning fra en dansk soldat (Martin Tamm Andersen, som også har fulgt filmen tæt som konsulent), og de fleste stemmer leveres af veteraner og en tolk fra de danske lejre derude.
Klassisk børnefilm egner sig bedst til de voksneAnimationsteknisk må man et par steder bære over med noget stivbenede bevægelser og helt stillestående figurer i baggrunden for en livlig bevægelse i forgrunden. Men med realistisk ørken og valmuemarker som baggrund, forenklet og bevidst forgrovet karakterdesign (begge dele ved Rune Ryberg) og diskret effektfuldt score (Jonas Colstrup) skaber tegnefilmformen på én gang intens medleven og distancerende tydelighed, Verfremdung.
Er fortællingens stof tilbageskuende, når sidste danske soldat er ude af Afghanistan, så peger filmen i sig selv fremad i form og sigte, mod den seriøse, engagerede tegnefilm for voksne, som også internationalt er en synlig tendens i disse år.
fortsæt med at læse
