Da min søn her i vinter var alvorligt syg, klyngede jeg mig til anonyme menneskers skrøbelige ansigter.
På gaden, i metroen, hvor som helst, disse ansigter bar mig oppe. Alle de ansigter, i hvilke jeg syntes, jeg kunne aflæse lidelseshistorier, indtrufne eller kommende. De blev mine med-lidende.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

