0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fra filmen
Foto: Fra filmen

Voldsorgie. Musiker Henrik Marstal mener, at danskerne bør boykotte Nicolas Winding Refns nyeste film, fordi den bidrager til at fremme kvindehad i samfundet.

Henrik Marstal
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Refns nye film er voldsfetichistisk og kvindehadsk

Danskerne bør boykotte 'Only God Forgives'.

Henrik Marstal
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Jeg spurgte Ryan Gosling: »Hvad er det værste, du overhovedet kan kalde en kvinde i USA?«. Og han gik i gang: »Du kan kalde hende det og det ...«. Vi endte med at kalde hende en 'cum-dumpster'«.

Sådan fortæller Refn til det amerikanske filmmagasin Vulture om, hvordan hovedrolleindehaveren og han sammen jokede de dybt nedladende kvindeudtryk frem til filmen ’Only God Forgives’.

Men hvem er Refn? En yngre filminstruktør på vej op i Lars von Trier-klassen? Eller en kvindehadende voldsfetichist, der spilder sit talent på at skabe hævnodyssé, hvor tavse knudemænd dræber hinanden og samtlige kvinder omkring dem?

Journalisten Irene Manteufel har i en blog forleden gjort opmærksom på den negative globale opmærksomhed, som talrige kvindehadende Facebookgrupper har fået.

LÆS OGSÅ

Alligevel bliver siderne dog fortsat liked af helt almindelige civiliserede mænd. For måske de synes, at det da er rart, når nogen sætter kvinderne lidt på plads. Men de glemmer, at de med deres likes bidrager til at opretholde og reproducere kvindehad.

Det samme gør sig gældende med filmen ’Only God Forgives’: Også den vil især mange mænd formodentlig sætte pris på – og så gør det da ikke så meget, at alle kvinder i filmen udsættes for hård psykisk og fysisk vold, lemlæstelse, voldtægt eller mord. Men også publikum glemmer, at de med deres entrébillet ligeledes bidrager til at opretholde kvindehadet.

Det er en særlig omstændighed ved filmen, at kvinderne – med undtagelse af den mandlige hovedpersons mor – alle er prostituerede. Det vil altså sige kvinder, som publikum ikke behøver at regne for andet end at være netop cum-dumpsters, og som befinder sig så lavt i respekthierarkiet, at publikum er med på legen: De har jo ikke fortjent bedre.

Refns film medvirker til at sprede og legitimere kvindehad i hverdagslivet

Tidligt i filmen møder hovedpersonens storebror op hos en skræmt alfons og kræver omgående sex med en 14-årig pige. Da alfonsen kan ikke opfylde ønsket, reagerer broderen ved at sparke døren ind til alfonsens harem af unge kvinder ind og tæske løs på de nærmeststående.

Kort efter ser man liget af en 16-årig pige, der er blevet voldtaget og dræbt af broderen. Hævnen udebliver ikke og fører til filmens mange bestialske drab og tortur med kogende olie i ansigter og udskæringer af øjne.



Volden og kvindehadet sætter ingen i filmen spørgsmålstegn ved, heller ikke hovedpersonens monster af en mor, som begge sønner står/stod i et nærmest ødipalt forhold til.

For da hun erfarer, at broderen er blevet dræbt som følge af hans eget drab på den 16-årige pige, nøjes hun med at trække på skuldrene og sige, at han vel havde sine grunde til at gøre det.

Kvindehadet er altså hos Refns personer en socialt accepteret og moralsk legitimeret norm. Og relationen mellem kønnene er reduceret til basale, social-strukturelle magtrelationer, som om ren biologisk reduktionisme kønnene imellem var norm.

Vold medfører altid kvindehad, og kvindehad har altid voldelige undertoner. Og netop den omstændighed gør filmen til et katastrofalt fejlskud i dansk kultur

Refn er et eksempel på en af de mænd, som feministen Andrea Dworkin har analyseret: mænd, der elsker død og især mord, og som fejrer det i kunsten –som ville livet uden mord savne både passion, mening og handling.

Og desuden har mange veltilpassede vesterlændinge måske blot en uforpligtende fascination af det mørke, sådan som Refn og hans publikum har.

Derfor er det bekymrende, at filmen er støttet af danske skattekroner gennem Det Danske Filminstitut. Formodentlig er støtten givet med henvisning til kunstnerisk kvalitet og international eksponering.

LÆS OGSÅ

Men instituttet medvirker jo dermed via skattekroner til at legitimere udbredelsen af ekstrem vold og kvindehad, tilsyneladende uden at gøre sig klart, hvad det har af konsekvenser.

Annonce

For de to ting lader sig nemlig ikke skille ad: Vold medfører altid kvindehad, og kvindehad har altid voldelige undertoner. Og netop den omstændighed gør filmen til et katastrofalt fejlskud i dansk kultur, som bør boykottes omgående.

Men herregud, det er jo bare fiktion, ikke sandt? Nej, det er det ikke udelukkende, for Refns film medvirker til at sprede og legitimere kvindehad i hverdagslivet – med det resultat, at endnu flere helt almindelige mænd vil like Facebookgrupper med kvindehad på dagsordenen uden at fortrække en mine.

Det Danske Filminstituts realitetssans trænger til et eftersyn.

Og Refn? Han har hårdt brug for tilgivelse fra Gud.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?