For anden gang i træk laver Roman Polanski et filmatiseret teaterstykke.

I ’Carnage’ var teater-oprindelsen camoufleret, men i ’Venus i pels’ udspiller filmen sig på et teater.

Stykket skrevet af amerikanske David Ives udspiller sig i løbet af en audition. Thomas er en instruktør, der vil komme med sit bud på Leopold von Sacher-Masochs berømte roman ’Venus i pels’ fra 1870.

En fortælling om den unge Severins erotiske besættelse af en kvinde, der kræver hans totale underkastelse, som har gjort indtryk.

Masochisme blev opkaldt efter Sacher-Masoch, og Velvet Underground skrev sangen ’Venus in furs’.

Ironi i mange lag

Historien er ironisk i mange lag.

Mathieu Amalric, som spiller teaterinstruktøren Thomas, ligner faktisk både Sacher-Masoch og Polanski.

Den kvindelige hovedrolle som skuespillerinden Vanda, der sjovt nok hedder næsten det samme som romanens pelsklædte Venus, bliver spillet af Emmanuelle Seigner. Hun er gift med Polanski.

Undervejs afsløres det, at instruktørens fascination af ’Venus i pels’ er nok så personlig.

Spilfægteri på en time

’Venus i pels’ er en vittig og raffineret dialog med lag på lag-ironi, hvor (køns)rollerne hele tiden skifter, og hvor både magten, kønnet og identiteten er til debat.

Den vulgære Vanda fra folkedybet rummer flere facetter, end Thomas aner. Men det gør han – vi – jo også selv!

Så længe kønnet og seksualiteten er så flydende som kviksølv, er Polanskis film en veloplagt sædekomisk udveksling med to skuespillere i hopla.

Men efter en time skal spilfægteriet afvikles, og skruen strammes, og så bliver det med tungt trav og teatertorden.

fortsæt med at læse

Filminstruktøren Polanski møder op i polsk ret for at undgå udlevering i sexsag