Med en dådløs hængerøv af en evighedsstudent som hovedperson og uden meget andet plot end hans kroniske besvær med at få sig en kop kaffe er ’Oh Boy’ alligevel på flere måder en original og overraskende stemningsstærk film.
De sort-hvide bybilleder til soundtrack af sen 1950’er-jazz fremkalder fra første minut én bestemt association: fransk nouvelle vague.
.jpg)
.jpg)




























