Lyt til artiklen
'Maps to the Stars’ kommer ind på Hollywoods værelse om natten, når hun sover, og gør slemme ting ved hende. Hollywood er måske selv ude om det, men det er stadig ubehageligt at se på og at grine koldt af og at gyse over. Og så er det gribende.
David Cronenbergs bedste og mest foruroligende film meget længe, er et ægte ’fucked’ mareridtsværk, hvis satire over den isnende overflade i Los Angeles’ filmindustri er så nådesløst udleverende, at den mørke latter, som karikaturen fremkalder, både smager af blod og af teaterblod: Der er noget på spil. Men noget føles også som hul latterliggørelse.
