Da ’Argo’ havde premiere i 2012 og siden modtog flere oscarpriser, blev amerikaneren Ben Afflecks velfungerende politiske thriller om et gidseldrama i de sene 1970’eres Iran delvis solgt på, at den byggede på en virkelig historie.

Det var også sandt, men det var ikke hele sandheden. En betydeligt større bid af den fortælles i den stilistisk traditionelle canadiske dokumentar ’Our Man In Tehran’, der har større vægt på historisk korrekthed og perspektiv end på følelsesladet spænding.

I de første 22 minutter fortæller arkivbilleder og relevante interviewpersoner om baggrunden for, at islamistiske tilhængere af ayatollah Khomeinis dengang unge styre i november 1979 tog 58 ansatte på den amerikanske ambassade i Teheran som gidsler.

Scoop

Khomeinis støtter udtrykte med gidseltagningen vrede over, at Irans tidligere leder, shahen, havde fået indrejsetilladelse til USA. Dokumentarens lidt for lange indledende kapitel, som kunne være fortalt mere intenst af færre kilder, leder hen til den mand, der var ’Our Man in Tehran’ i 1979: Canadas daværende ambassadør, Ken Taylor.

Mens 52 af gidslerne kom til at være indespærret på den amerikanske ambassade i Teheran i i alt 444 dage, lykkedes det tidligt i forløbet for 6 af de tilfangetagne at søge tilflugt på byens canadiske ambassade.

Det er den halvt spektakulære, halvt dumdristige befrielse af de 6 personer, som var det handlingsmæssige højdepunkt i ’Argo’ og også er det i dokumentaren.

De 6 gidsler kunne rejse hjem til USA i slutningen af januar 1980. Dokumentarens scoop er, at instruktørerne har interviewet gidslerne, CIA-agenten Tony Mendez og ikke mindst befrielsens idémand, Ken Taylor, om, hvad der skete.

Ken Taylor var i 1979 en ung og ukonventionel ambassadør med krøller i både hår og hjerne.

For at få de 6 amerikanere fra den canadiske ambassade i Teheran om bord på et fly til USA skabte han en løgn om, at de 6 var en del af et filmhold fra Hollywood.

Affærens helt

Beskrivelsen af deres flugt gennem Tehrran er et højdepunkt i dokumentaren, fordi gidslerne og – i nogle tilfælde – deres ægtefæller fortæller den helt samme historie på underholdende forskellig vis.

Taylor selv fremstår som et ydmygt menneske, og måske derfor har instruktørerne været nødt til visse steder at skære det ud i pap for publikum, at de opfatter ham som hele affærens helt.

Heltene i næste række i ’Our Man in Tehran’ er den daværende canadiske regering, Tony Mendez og Jimmy Carter. Demokraten Carter havde den lede rolle at være præsident under gidseldramaet.

Ifølge kritikere fejlede han, da befrielsesforsøg af de tilbageværende gidsler mislykkedes. Det var medvirkende til, at Ronald Reagan blev præsident i november 1980. I ’Our Man in Tehran’ gentages det nogle gange, at Jimmy Carter vidste, hvad han gjorde, og kunne have gjort ondt meget værre ved at håndtere konflikten anderledes. Altså ved at gå i krig.

I dag kan man næppe forestille sig et styre besætte den amerikanske ambassade i over et år, uden de militære muskler kommer i spil. Set på den led er ’Our Man in Tehran’ en aktuel fortælling om verden, som den var for ikke ret længe siden.

fortsæt med at læse

Ny film: For en stund kan du få lov at drømme sammen med drømmerne