Film om halvtreds gråtoner af velfærd er vældig flad

Farver. Kun den pæne Jonas (Brenton Thwaites) ser farver og kan føle kærlighed.
Farver. Kun den pæne Jonas (Brenton Thwaites) ser farver og kan føle kærlighed.

Kunne krig, had og sult undgås, hvis vi også gav afkald på årstider, musik, sex, kærlighed, forskelle eller farver?

Det sker i denne fladt skematisk filmatiserede ungdomsbogs sort-hvide, konfliktfri samfund, velment kontrolleret af de Ældste under Meryl Streeps klidgrå ledelse.

Kun den pæne Jonas (Brenton Thwaites, gab!) ser farver og føler kærlighed, da han udvælges til at få klodens sande, farve- og blodrige historie overført ved håndspålæggelse af The Giver (Jeff Bridges).

Dansk Fassbinder-dokumentar er en brilliant øjenåbner

’Pleasantville’ brugte i 1998 samme skift fra sort-hvid ’ensretning’ til farverig ’virkelighed’, og med langt større held end denne enfoldige ligning: velfærd=farveløshed.

Søren Vinterberg

PodcastSe alle
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her