Når Disneyfilm er værst, er de så målsøgende politisk korrekte, at de kan gøre en spejderdreng til en reaktionær kværulant. Men samtidig så skamløst følelsesjagtende, at de på en måde er bedst, nemlig hvis filmoplevelser kun måles på klumper i halsen.
Her er lidt af hvert: Læreren Jim White (!) har et cv som et samlesæt af fyresedler, så highschool i byen McFarland i Californiens grøntsagsdistrikt er hans sidste jobchance, til familiens højlydte mishag. Men for skolens latinoknægte, der skal følge i fædrenes fodspor, ud i marken og/eller ind bag tremmerne, er White sidste chance for et bedre liv.
En skæv kommentar til de aktuelle racismesager i USADe kan nemlig løbe stærkt! White har blik for elevernes talenter, ikke kun deres fejl, og den truende rørstrømskhed modvirkes faktisk af Kevin Costners trevne stædighed i rollen.
De træner nu terrænløb i stedet for football, og så har vi det klichésikre sportsdrama: Kan han tale til deres stolthed, så wetback-knægtene besejrer overklasseløgene – og sig selv? Gæt selv.
fortsæt med at læse
