De elsker bananer og er gule som dem, men snarere på højde med de gule brandhaner i det amerikanske gadebillede – hvis struttende frontdæksler da også får enkelte af de spøjse væsener til at flirte kraftigt med brandhanerne som fristende artsfæller af hunkøn.

I det hele taget er disse minions mere nuttede end fiffige, og de blev kult, allerede da vi mødte dem som små hjælpere for Gru, det originale skrummel af en hovedperson i ’Grusomme mig’.

Nu har de fået deres egen film, og modsat andre bifigur-bliver-hovedperson-film holder den her.

Sigter mod verdensherredømmet

Uden mindste anstrøg af dybsindighed er historien en forløber for ’Grusomme mig’:

Allerede i urtiden søger de små gule krabater ’verdens grusomste leder’, fra Tyrannosaurus rex til Napoleon, i et rapt og vittigt kulturhistorisk rush.

Fremme i London anno 1968 finder stammens tre udsendte – Kevin, Stuart og Bob – omsider en ny leder: Scarlet Overkill, en knivskarp brunette med hensynsløs kurs mod dronning Elisabeth II’s krone og på sigt verdensherredømmet.

Resten unddrager sig referat, men ser man ’Høj pistolføring’ for sig som tegnefilm med tre ukuelige banangule mammutstikpiller i hovedrollerne, er man på sporet.

Hverken Swinging London eller den ny superskurkinde får filmen egentlig det fulde komiske udbytte af, men med høj nuttethedsfaktor og ophøjet ligegladhed med al politisk korrekthed (sproget minionsk blander f.eks. indonesiske, japanske, italienske og kinesiske menu-brokker med latino-spansk sprogtone) lykkes det alligevel at få uhøjtidelig underholdning i spillefilmslængde ud af figurer, der vist, ligesom f.eks. pingvinerne fra ’Madagascar’, ville stå stærkest i kortfilmskoncentrat.