Fortællingen om pigen Marie, som i 1800-tallets Frankrig bliver taget hånd om af en idealistisk nonne, har sin oplagte forgænger i Francois Truffauts ’Den vilde dreng’ fra 1970. I begge tilfælde er der tale om en historie fra det virkelige franske fortidsliv, men Marie er ikke blot vild, utæmmet og uden sprog. Hun er både døv og blind.

I ’Maries historie’ gælder det fortællingen om den lungesyge nonne Søster Marguerite, der kaster sine sidste kræfter ind på at civilisere den vilde bondepige Marie Heurtin og give hende et sprog. Men Marie er mildest talt genstridig og skrækslagen over at forlade sit stille, mørke ’land’.