Kyniske teknokrater suger purungt blod i skamløs opfølger på labyrint-film

Lyt til artiklen

Der er nu noget næsten skamløst frimodigt ved udtrykkeligt at gøre kamp imod bogstavelig blodsugning af de purunge til handlingen i en film, der selv ganske profitabelt udnytter samme unge publikums frygt for en ukendt fremtid og sunde skepsis over for totalitarisme.

Serietitlens labyrint fra første film er de ganske vist nu ude af.

Men nu i det klima- og epidemihærgede (fremtids?)samfunds afsvedne ørken må de stadig løbe og løbe, den næsten messiansk ædle Thomas og hans jævnaldrende disciple, hvis blod efterstræbes af kyniske teknokrater og vampyriske menneskerester.

Men trods al udspekulerethed: Så længe det growler og hyler og knirker – så virker det også!

Søren Vinterberg

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her