At bryde et tabu og omvurdere en bestemt filmgenre er i reglen et temmelig risikabelt projekt. Den amerikanske western er sådan et projekt, med store historiske filmlærreder og historiske mænd i hovedrollerne - mest udødeligt udført af instruktøren John Ford med John Wayne i hovedrollerne. Med 'Diligencen' (1939) begyndte samarbejdet mellem Ford og Wayne, og noget andet begyndte også, noget som skulle blive en lang westerntradition: uskylden og skønheden i den fantastiske, menneskefattige natur i det vestlige Amerika, bjergene, sletterne, solen, hestene, den fri og vilde natur, sat op mod civilisationens langt mere tvivlsomme sider. Samtidig var heltene og skurkene mænd, ærbødige over for kvinderne, elskende og trofaste, hvis de elskede. Så var der indianerne. Her blev westerntraditionen i tidens løb anfægtet, og de vilde indianeroverfald på cowboys blev efterhånden modificeret og humaniseret, i takt med det amerikanske samfunds mere samvittighedsfulde syn på den historiske fortid. Kærligheden var reserveret den almindelige formel: mand-kvinde. Kunne der være tale om mand-mand i en western? Jo, det kunne der selvfølgelig, forstået på den måde, at broderskabet mellem mænd - deres heltemod og loyalitet, og deres bedste timer, altid fandt sted i selskab med andre mænd. Venskab og ære - mellem mænd. Kun seksuelt havde kvinderne en rolle at spille. Fred Zinnemanns 'High Noon' (1952) med Gary Cooper og Grace Kelly er en undtagelse. Her træder kvinden i karakter og lærer manden, hvad en mand bør gøre: tage mod til sig. Skyde sin fjende. Men det amerikanske samfund har bevæget sig videre i vore dage, som vi ser det i Ang Lees 'Brokeback Mountain' - en film med mange Golden Globe-nomineringer og formentlig også en oscarkandidat. Det skyldes, at den anbringer to ulykkelige cowboys sammen, to cowboys, som elsker hinanden. Historien blev skrevet i 1997 i 'The New Yorker' af Annie Proulx og har været på Hollywood-filminstruktørernes liste lige siden. Først nu med et smukt resultat. Den tavse ranch-arbejder Ennis del Mar (Heath Ledger) og den hurtige rodeocowboy Jack Twist (Jake Gyllenhaal) møder op i det ensomme Brokeback Mountain, hvor de en sommer skal vogte ranch-ejerens store fåreflok. Tiden er 1963, stedet er næsten uden for verden, i hvert fald uden for civilisationen. Og mens fremtiden venter på de to unge mænd - de skal giftes, og de skal have arbejde - bliver de spontant forelsket i hinanden. De taler ikke meget, men når de taler, taler de som mænd. Da de skilles, skilles de som mænd, der ikke kan tale om kærlighed. Men den sommers kærlighed har sat sine evige spor. Ennis bliver gift med sin kæreste, Alma, som han skal, og får to børn. Jack driver mere rodløst rundt som rodeocowboy, indtil han også finder en kvinde og gifter sig. Men i årenes løb har de to gamle cowboys stadig hemmelig forbindelse med hinanden og tager på fisketure sammen, nu mere dristige, fordi vi er oppe i halvfjerdserne. Der er det almindelige liv med kone og børn, og så er der det lykkelige fri liv med en i USA stadigvæk forbudt og forhånet seksualitet. Ang Lee synes selv at dele fascinationen af mandfolkelivet. På hjemmefronten skærer man kalkunstegen for ved bordet med elektrisk sav, børnene græder, svigerfamilien er tavs og mistroisk. Ennis tilpasser sig bedst, men bliver dog efterhånden skilt og ensom. Jack Twist driver længere ud i en mere profileret bøsseaktivitet, og kun én ting er sikkert: Livet er forspildt for begge. Filmen handler i virkeligheden om det vel overhovedet mest ulykkelige seksuelle træk, som hedder biseksualitet. Hele samfundet er biseksuelt - kun heteroseksuelt, når folk skal have samleje. Hele westerntraditionen er, uden at vide det selv, biseksuel. Mænds verden er farvet og formet af mænd og arbejde, kvindeafdelingen er en anden ting i livet, og den tids kvinder er anderledes end den betydningsfulde verden. Muligvis, ja, muligvis er det kun Ennis, som er biseksuel, mens Jack bliver sig bevidst som bøsse. En modigere og mere sørgelig skæbne venter ham. Hvis filmen handlede om kærligheden mellem en mand og en kvinde, ville den være banal og langstrakt. Kun fordi dens tabuoverskridelse er så bevidst - og fordi den vel også overskrider vores tabuer - bliver dens frygt og mismod så påtrængende. Heath Ledger og Jake Gyllenhaal spiller de to roller med en forbløffende indre viden om en navnløs smerte, som kan leves igennem på samtidens vilkår, men aldrig overstås. Troskab og forpligtelse - et anliggende for mænd, som er med ... mænd.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
»Jeg skulle ikke have brugt det her billede«: Vanopslagh fortryder brug af nazifoto
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























