Nostalgien efter Murens fald i 1989 og Tysklands genforening har været mærkbar overalt – bare ikke så meget i filmverdenen. Nostalgien er politisk – var der ikke mindre arbejdsløshed, mindre kriminalitet og større disciplin af den gode gammeldags slags i det gamle DDR? Nostalgien er også social og kulturel:
Så megen traditionel retskaffenhed var der i det gamle Østtyskland, så stor solidaritet og identifikation med socialismens idégrundlag fandt man hos almindelige mennesker ... at knap 100.000 almindelige mennesker var statsansat til at bekæmpe vestligt sindede personer og overvåge samfundets ideologiske kontinuitet – og den rette lære.



























