Det føles som et allegorisk eventyr, først et lille et af slagsen: En livstræt mand står hver dag og vender små kager ( dorayakis) på panden i sin lille madbiks, smører sød bønnepasta fra dåse på og serverer dem for sine kunder.
En dag henvender en gammel, kroget kone sig til ham og spørger, om hun må arbejde for ham. Han afviser hende. Hun vender tilbage næste dag med sin hjemmelavede bønnepasta. Han afviser hende igen, men smager så, da hun er gået. Den er – som vi kan gætte – himmelsk.
