Dukker kan være uhyggelige. Deres ansigt er fabrikeret til at se søde eller sjove ud, men med et lille vrid i fantasien kan man få deres træk til at være en mimik fra Helvede. Jeg havde en fobi over for dukker, da jeg var lille, især dem, der kunne bevæge sig. Dem i ’Jullerup Færgeby’ var de værste, og de er stadig nogle djævle i mine øjne.
Men når dukkerne skal være uhyggelige i gyserfilm, fungerer det sjældent. Chucky i ’Barneleg’ fra 1988 var mere bøvet end grufuld, og i ’Annabelle’ fra 2014 lykkedes det heller ikke porcelænsansigtet at holde Medusa-blikket i mere end 2 minutter.
