En spillefilm fra Guatemala, om mayafolkets nutidige liv! I danske biografer! Det er jo en begivenhed i sig selv, så hurra for en filmimportør, der søger og finder film på så uventede steder, at selskabet bogstaveligt lever op til sit navn efter landet, som denne verdens første udstødte var henvist til: Øst for Paradis.

Udstødte er mayaerne i den gennem årtier borgerkrigshærgede mellemamerikanske stats højland, vel ikke i statsretslig betydning, men kulturelt og materielt lever de så fjernt fra vore livsmuligheder, at det lige så godt kunne være en anden verden. Kun i ugeblade og tv ser de glimt af et liv med villa, bil og swimmingpool i de verdensdele, hvor vi drikker den kaffe, de høster til en ussel løn i plantagen ved vulkanen Ixcanuls fod.

Men glimtene af vellevned er nok til at lokke den unge Pepe til at forsøge at emigrere til USA, gennem den mexicanske ørken. Og ham indlader den mutte, men beslutsomme, syttenårige Maria sig med i håb om at komme med, væk fra det arrangerede ægteskab med kaffeplantagens arbejdsleder. Som jo kommer i tvivl om brylluppet, da Marias ’sidespring’ får helt andre og synlige følger.

Livets flamme på vulkanens rand

Nu truer arbejdsløshed hendes kuede far og og husvildhed også hende selv og hendes robust handlekraftige mor, der forsøger alt, lige fra de vante ofre til vulkanen og til aborthusråd, der heller ikke altid virkede herhjemme før p-pillen. Alt til ingen nytte, »livets flamme« vil ikke slukkes.

Da pigen forsøger at gøre skaden god ved – med den højgravides ’magi’ – at prøve at jage giftslangerne ud af familiens mark, bliver hun bidt og må på hospitalet. Det er ikke det værste, men filmens sene, mere globale og langt mere grumme tema skal ikke røbes her.

Tålmodighed til overmål

»Jeg ønskede, at historien skulle udfolde sig langsomt«, siger den spillefilmdebuterende instruktør nemlig, og dét er lykkedes. Til overmål desværre.

Scene følger scene efter planen for den enkle, enstrengede beretning tæt på almanakhistorierne, men uden glidende dramaturgisk flow og med ret todimensional karaktertegning. Det kræver tålmodighed. Men den belønnes med tætte, langtidsvirkende billeder af et liv, hvor usselt landarbejderslid og naturreligiøse ritualer støder sammen med den industrialiserede verdens forbrugsoverflod og kynisme via moralsk afstumpet handel med menneskeliv, unge som gamle.