Mesterværk: Se ’Blå’ igen for hver eneste scenes skyld

Arthouse-diva. 1990’ernes diva. Julietta Binoche vandt arthouse-hjerter verden over i Krzstof Kieslowskis ’Blå’.
Arthouse-diva. 1990’ernes diva. Julietta Binoche vandt arthouse-hjerter verden over i Krzstof Kieslowskis ’Blå’.

Gad vide hvor mange danskstile, gymnasieopgaver, filmvidenskabsanalyser og essays, der er blevet skrevet om Krzysztof Kieslowskis ’Blå’?

’Blå’ er mainstream arthouse. Det er sådan en film, der stod på VHS sammen med de øvrige fra Kieslowskis trilogi, ’Hvid’ og ’Rød’, i mine forældres bogreol. Hvad Knausgårds ’Min kamp’ i dag statussymboliserer for den kultiverede middelklasse gjorde filmtrilogien og -plakaten dengang. Og hvis én film skulle beskrive, hvad Vester Vov Vov, Grand Teatret og Øst for Paradis er for steder, ville jeg sige: ’Blå’. For fulde huse. 1993.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her