Gad vide hvor mange danskstile, gymnasieopgaver, filmvidenskabsanalyser og essays, der er blevet skrevet om Krzysztof Kieslowskis ’Blå’?
’Blå’ er mainstream arthouse. Det er sådan en film, der stod på VHS sammen med de øvrige fra Kieslowskis trilogi, ’Hvid’ og ’Rød’, i mine forældres bogreol. Hvad Knausgårds ’Min kamp’ i dag statussymboliserer for den kultiverede middelklasse gjorde filmtrilogien og -plakaten dengang. Og hvis én film skulle beskrive, hvad Vester Vov Vov, Grand Teatret og Øst for Paradis er for steder, ville jeg sige: ’Blå’. For fulde huse. 1993.


























