Den stilsikre 'Let's Get Lost' blev i 1997 et gennembrud for instruktøren Jonas Elmer og skuespillerinden Sidse Babett Knudsen. På Nørrebro tog den godt 30-årige Elmer sine jævnaldrende på kornet. Med sit ensemblespil blev filmen et udstillingsvindue for en ny generation skuespillere, der i disse år sætter sit store præg på dansk film. Dominere gør skuespillerne også i Elmers anden film. Faktisk i en grad så det ind- imellem virker, som om manuskriptet og instruktøren har haft svært ved at hænge på. Sidse Babett Knudsen og Thomas Bo Larsen er på slap line i hovedrollerne som henholdsvis selvudslettende kontormus og den fjumrede bankrøver, der blive forelsket i hende. Sidse Babett Knudsen er tidens comedienne, men rollen som den stramme Mona yder hende ikke modstand nok. Til gengæld må man overgive sig til flere af filmens biroller. Klaus Bondam ser simpelthen fantastisk ud som pornostjernen Jens Ole, mens Nikolaj Kopernikus, der faktisk kun har én rigtig scene, ikke desto mindre bliver filmens scoop. Som bankassistenten, der under et forhør improviserer og løbende reviderer sin forklaring om sin heltemodige rolle under et bankrøveri, leverer Kopernikus en pragtpræstation en miniature. Jonas Elmer sværger til impro-teater, og her får han fuld valuta for sin tiltro til skuespillerne. Men andre steder er det, som om indfaldene har fået lov til at vokse vildt på bekostning af et egentligt tyngdepunkt i fortællingen. Spiller den nok så omtalte mulighed, som menigmand har haft for at påvirke manuskriptet via Internettet, også ind? 'Monas verden' lider ikke af mangel på replikker og scener, der kalder på latteren. Morsomt er f.eks. et historisk pinligt surpriseparty. Men det er en letvægtshumor, hvor handlingen mangler det afsæt i en udsat livssituation, der i de mere vellykkede nye danske komedier har fået latteren til at stikke ømt i halsen. På reklamebureauet dukker Mona nakken for den diktatoriske, coke-sniffende chef (Jesper Asholt). Hjemme tager hun sig selvopofrende af den gamle Gudrun (Bodil Udsen). Men »hvad har DU lyst til, Mona?« bliver spørgsmålet, begivenhederne skubber en tøvende Mona i retning af at besvare. Begivenheder, som tager fart, da hun under et bankrøveri tages som gidsel af den brutale Tommy (Bjarne Henriksen) og hans Fedtmulemakker (Thomas Bo Larsen), der helt utjekket bliver lun på sit gidsel. Da Mona bagefter bliver afhørt, giver hun politiet en beskrivelse af Tommy, men i stedet for et portræt af Thorbjørn, får hun lavet en sværmerisk tegning af sin drømmeprins (Mads Mikkelsen). Nu kunne man jo tro, at drømmeprinsen ville blive ret sur over at blive udskreget til bankrøver. Men han er desværre nok bare et drømmebillede og forholder sig tavs. Det samme gør Thorbjørns livsfarlige makker Tommy, der ellers nok kunne have sat fut i filmen, men lidt for effektivt bliver pakket af vejen i det mørke Jylland. Der er med andre ord muligheder for at skabe mere spænding i en spinkel udviklingshistorie, der ikke bliver brugt. Krydret med ikke overvældende opfindsom satire over reklamebranchen, er Jonas Elmers anden spillefilm derfor endt som en ganske skæg, men også temmelig slingrende affære. Var 'Let's Get Lost' en sort-hvid novellefilm, der voksede sig stor og smuk, er 'Monas verden' til gengæld en spillefilm, der bag sin farvestrålende facade minder for meget om ideen til en lille novellefilm.