Den dårlige smag har det desværre ikke helt godt i den amerikanske kultinstruktør John Waters' nye film 'Cecil B. DeMented'. Det er Waters sikkert ligeglad med, for i sine film har han altid dyrket smagløshed, kitsch og syg humor på en måde, der ikke synes at acceptere tilstedeværelsen af begrebet 'overdrivelse'. Sådan er det også i 'Cecil B. DeMented'. Som titlen antyder, handler udspillet om filmbranchen og -universet i USA og Hollywood. Stephen Dorff spiller her undergrundsinstruktøren Cecil B. DeMented, der i spidsen for verdens mest udkoksede og perverse filmhold og under mottoet 'Død over dem, der støtter mainstreamfilm' vil gennemføre et meget alternativt og kontroversielt filmprojekt. Han og filmholdet kidnapper derfor den utålelige Hollywood-primadonna Honey Whitlock (Melanie Griffith) og tvinger hende til at være med i en dramadokumentarisk film, der med grove midler forsøger at sabotere det etablerede filmmiljø. Dertil kommer den interessante tilføjelse, at krukken Honey Whitlock langsomt accepterer sin nye rolle og begynder at fatte sympati for Cecil B. DeMented og hans anarkistiske unge filmterrorister. Det lyder lovende, og der er da også visse momenter i den krasse modstilling af den forfængelige Hollywood-stjerne og de umulige filmamatører, der rammende fungerer med fin humoristisk og satirisk effekt. Men i længden er 'Cecil B. DeMented' en meget ujævn fornøjelse, hvor de få virkelig gode og originale idéer - bl.a. en aktion mod indspilningen af filmen 'Gump Again', der er en fortsættelse af mainstreamsuccesen 'Forrest Gump' - forsvinder i den uskønne mængde af anstrengt lavkomik og de mange infantile morsomheder om især sex, stoffer og satanisme.