Ambitioner og livssyn i denne film om ikke at lade sig kue er al ære værd. At fortælle en vaskeægte 'american legend' (undertitlen på Laura Hillenbrands roman, som den bygger på) om en galophest, hvis stædige livsvilje spejler de tre mænd omkring den og deres skæbner - som igen skal spejle hele nationens depression og genrejsning i 1930'erne! Resultatet er langstrakt, sympatisk og stedvis gribende - men også et lærestykke i ikke at slå større brød op, end man kan bage. Jeff Bridges har ellers også gode nuancer i soliditeten, som ham der vinder en formue på Ford T-modellerne, men mister sin søn og sin livslykke, indtil han får en ny kone - og hesten. Tobey Maguire har også ægte glimt af klassehad som roden, der mister sine læseglade funktionærforældre og søskende (hvad blev der af dem - en af mange løse ender?), men finder vej ud af fattigdommen med sit ene talent: som jockey. Maguire havde sit gennembrud i 'Pleasantville', den skarpe satire, hvorfra instruktør Ross også har taget William H. Macy med til en skøn birolle her, som fordrukken radioreporter med mundgalop. Den tredje mand omkring Seabiscuit er dens træner, gamle Chris Cooper, som en cowboy fra fortidens prærie, en fryd af fåmælt, tandløs karisma. Hesten selv er faktisk også god, »though she be but little, she is fierce« - og dét kan man se! Sådan et citat (fra 'En skærsommernatsdrøm') falder nok knapt så tungt i romanen, men der havde nok været plads til det, hvis ellers filmen havde afstået fra f.eks. bilmillionærens lange fortid som cykelsmed, jockeyens forsøg som amatørbokser, eller nogle af de sort-hvide filmjournalstumper om samlebåndets sejrsgang, diverse new deal-projekter, vildmarkens indhegning og fanden og hans historiske pumpestok. Der betyder, at handlingen først samler sig en time inde i filmen! Når vi dertil får evangeliet om den amerikanske ukuelighed ind med skeer hvert kvarter, bobler utålmodigheden over: »Løb nu til, Ibrahim. Det er dig, som vi venter på!«. Uretfærdigt? Ja! Men dét er, hvad man risikerer, når man vil filme sådan en lang roman uden modet til at beskære den råt og præcist.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.