Man skal være et forhærdet skarn, hvis ikke man mærker brystkassen slå sig i tøjret, når vinden fylder storsejlet og stævnen hugger i verdenshavets dybe dønning. Det gode skib hedder i dette tilfælde 'HMS Surprise', og kaptajnen er den dristige 'Lucky' Jack Aubrey. 'Master And Commander' er ikke en sørøverfilm med kække smil og sabelhug a la carte. Det er en fortælling om mandsmod og barske realiteter på havets våde slagmarker henlagt til Napoleonskrigenes tid. Året er 1805, og på trods af sit navn er det 'HMS Surprise', der bliver udsat for en kedelig overraskelse, da det franske kaperskib 'Acheron' som et fantom toner frem af gusen ud for Brasiliens kyster og giver engelskmændene en overhaling af de næsten fatale. At opbringe eller sænke 'Acheron' er Lucky Jacks mission, og da han både er pligtopfyldende og ærekær, optager han forfølgelsen. Selv om hans skib og mandskab er hårdt medtagne. Og selv om det yankee-byggede 'Acheron' er en overlegen modstander; mere moderne, hurtigere og tungere bestykket. På trods af at 'Acheron' har tre ugers forspring, sætter også 'HMS Surprise' kursen mod det iskolde Sydhav, det farefulde Kap Horn og de gådefulde Galapagos-øer. Jovist er det en rigtig saltvandsindsprøjtning af en film, men den australske veteran Peter Weir gør i sin filmatisering af Patrick O'Brians populære romanhelt meget ud af at undgå genrens klichéer. Her er hverken smukke kvinder, hvaler eller træske skurke. Skildringen af livet om bord er usentimental, barsk og på alle måder medrivende realistisk. Det kribler i beskøjterne, og efter træfningen med 'Acheron' sejler mellemdækket med blod og bensplinter. Men samtidig har Weir også et godt øje til attraktionen i dette mandfolkeunivers. Det er ikke bare gummestinkende skørbugsrealisme. Weir skildrer et farefuldt og hårdt liv, men det samme kunne man sikkert sige om Londons slum anno 1805. Om bord på et af Hans Majestæts skibe kan man i hvert fald avancere, hvis man overlever længe nok. Reelt er handlingen blot en simpel jagt på den skræmmende fransos, et skib, den overtroiske besætning snart tillægger djævelske egenskaber. Men Peter Weir og John Collees manuskript skaber en troværdig, spændende og billedstærk ramme omkring den lange jagtscene. En kombination af den klaustrofobiske miniverden af tømmer, tovværk og lærred og så det endeløse ocean og tilsvarende temperamentsfulde himmelhvælv. Om bord på skibet bliver filmen en perspektivrig fortælling om venskabet mellem karrieresoldaten Lucky Jack og skibslægen Stephen Maturin. Når luften er fri for skumsprøjt og krudtrøg, musicerer de to kultiverede herrer i kaptajnens kahyt. Den højt kvalificerede dr. Maturin er ikke en af de kødsnedkere, mandskabet er vant til. Foruden amputation og trepanering kan denne proto-Darwin dissekere og katalogisere Skaberens zoologiske underværker. Det ydre plot i 'Master And Commander' er krigen mellem England og Frankrig kogt ned til en duel på Havets hovedgade. Men handlingen drejer sig reelt nok så meget om venskab og konflikter de to mænd imellem. Russell Crowe og Paul Bettany spiller de væsensforskellige venner, der oplever, at venskabet kommer i konflikt med pligt og jagtinstinkt. På et mere subtilt plan kommer det også til at handle om en konflikt mellem krigskunstens og den naturvidenskabelige videbegærligheds væsensforskellige logik. Som et varmelegeme snor historien om de mænds venskab sig om den lige, ufravigelige spændingslinje, der tegnes af jagten på 'Acheron'. Endnu en gang præsterer Crowe en af disse fysisk indiskutable figurer på lærredet. Og endnu en gang viser Peter Weir, hvordan man kan underholde fortrinligt uden at slække på kravet om, at det skal gøres med hjerte og begavelse. 'Master And Commander' er måske nok udadtil et prægtigt saltvandseventyr af den gamle skole, men med sin følelsesladede og på alle måder minutiøst medrivende realisme er filmen i langt højere grad en fortælling til tiden snarere end en nostalgisk genoplivning af den hæderkronede 'splitte mine bramsejl'-genre.