Med jævne mellemrum hører man storbyboere tale om frygten for at ende som levende død i provinsen. En storsnudet fobi, der får en såre konkret betydning i det newzealandske gys 'The Locals'. Paul og Grant er de to unge fyre fra Auckland, der med dødsforagt sætter kurs mod provinsen. Paul er glad i låget, mens Grant er følsom nok til at lide af kærestesorg. Kun modvilligt går Grant med til at spænde surfbrætterne på taget og sætte kursen mod bølgerne og bikinierne. Undervejs farer de imidlertid vild og begår snart alle de fejl, man ikke skal begå, hvis man befinder sig i en skrækfilm. De kører over en faldefærdig bro, der spænder over en flod med rindende vand. Fejl nummer to er at lade sig lokke med til et party af et par hotte chicks i egen bil. Der bliver kørt hurtigt og Paul kører i grøften. Og så befinder de to venner sig midt om natten så langt ude på bøhlandet, at man skulle tro, tiden stod stille. Meget stille. Ved et tilfælde overværer vennerne, at en dyster mandsperson slagter en kvinde, som man slagter et får. Snart er de rædselsslagne storbydrenge på vild flugt fra en lokalbefolkning, der slet ikke ligner billedet af godmodige bondeknolde med halmstrå vippende i mundvigen. Instruktør og manuskriptforfatter Greg Page overholder pligtskyldigt horrorgenrens ritualer. Også det nytilkomne, der går ud på, at man giver nutidsmennesket den indiskutabelt mest grundlæggende følelse af utryghed ved at placere det på så skræmmende et uciviliseret sted, at mobiltelefonen forgæves søger net. Snarere end at svælge i effekter har Page et næsten minimalistisk forhold til gys og gru. Det kan godt være, der er mere mellem himmel og jord, men stilen er gennemført realistisk. Prisbillig og on location. Selv om 'The Locals' mestendels foregår om natten, har den alligevel lokalkolorit og et personligt fingeraftryk. Man har set skrækfilm, som er både langt mere uhyggelige og tåbelige end 'The Locals'. Ved at placere sig midt mellem horrorfilmen, turistbrochuren, rockvideoen og en slags realistisk kitsch med reverens for superamatøren Russ Meyers, udviser Greg Page ganske personlig stil.