0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Luft under vingerne

'The Aviator' er ikke Scorseses bedste film, men det er en god Scorsese-film, og det vil sige, at den er bedre end det meste andet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Som den unge Howard Hughes forsøger Leonardo DiCaprio at spille sit livs rolle, men efterhånden, som årene går (i filmen), får han sit babyface mere imod sig. - PR-foto: Nordisk Film

Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Skal Martin Scorsese omsider indkassere sin første oscar? Chancerne er gode. 'The Aviator' er et storslået amerikansk drama af den slags, Akademiet så gerne labber i sig. Men den er ikke kun det. Scorsese har helt klart genkendt noget af sig selv i den ekstreme perfektionisme og den næsten fysiske drift, med hvilken Howard Hughes-figuren i filmen forfølger sine tekniske visioner.

Scorseses mere manisk perfektionistiske end vellykkede 'Gangs of New York' er på en måde i pagt med Howard Hughes' megalomane filmdrømme, der i 1929 skabte, hvad der dengang var verdens hidtil dyreste film, 'Hell's Angels'. Scorseses 'The Aviator' er heldigvis mere i familie med Howard Hughes' flydrømme.

Her er en teknisk overdådig film, der ikke mindst i kraft af sit overlegne tekniske overblik holder sig majestætisk svævende selv ved højeste hastighed. 'The Aviator' er et blændende portræt af pionérens drivkraft. Det er en film, der elsker flotte fly, nye idéer og enerens dristige spring ud i det ukendte.

Knap så overbevisende er Scorsese i sin skildring af dæmoni og kærlighed. Scorsese er nærmest galant i sin fremstilling af Hughes' samlebåndsforbrug af damer. Det er en meget lidt erotisk film i betragtning af, at vi altså her har at gøre med en mand, der ikke bare opfandt nye flyvemaskiner, men også push-up-bh'en!

Det er ikke ubetinget godt, men immervæk forståeligt, at 'The Aviator' vælger at slutte, inden den excentriske milliardær forsvandt helt ind i de hemmelighedsfulde tåger, som man skal være en fiktionsdjævel som James Ellroy for at betræde. 'The Aviator' vælger at holde sig svævende som en slags eventyr trods alt i stedet for at styrte ned i den mørke afgrund, der efter tæppefald blev enden på komedien for den bakterieforskrækkede matador.

Efterhånden som årene i filmen går, har Leonardo DiCaprio i stigende grad babyfjæset imod sig, men han kæmper en heroisk kamp for at gøre Howard Hughes til sit livs rolle. Kærlighedshistorien mellem Howard Hughes og Katherine Hepburn er ikke det store sus, men bliver ikke den klods om benet på Scorseses film som DiCaprios og Cameron Diaz' love story var det i 'Gangs of New York'.

Fordi Cate Blanchett som Hepburn slår benene væk under én. En blændende blanding af reproduktion og fortolkning, der understreger Blanchetts evne til at gøre hvad som helst levende, overbevisende og kraftfuldt på lærredet.

Levende, overbevisende, kraftfuld. Man kan bruge de samme roser til at beskrive det fundamentalt vellykkede ved 'The Aviator'. Især hvis man tilføjer betegnelsen kærlig. For kærlig over for stoffet er Scorsese i en lidt gammeldags fortælling om stræben efter storhed og ukuelig appetit på at nedbryde barrierer og begrænsninger.

En historie så amerikansk som nogen. En hyldest til individet som den, der gør en forskel i både kunst og industri, og det, der som her ligger midt imellem. For det er dér, Scorsese finder sit vingefang i historien. Med skildringen af Howard Hughes som en stor kunstner på sit felt.

Som en moderne Leonardo da Vinci kaster Hughes sig med samme appetit over filmkunst og flykonstruktion og med ildhu over aeronautiske udfordringer i krigs- som i fredstid. Har Howard Hughes fundet sin plads i historien som mystisk eneboer snarere end som en af luftens helte, så udgør filmen faktisk en vigtig revision.

Som man kan høre det på Lead Bellys blues om 'Howard Hughes', så var Hughes i høj grad en mand, der engang havde fremtiden på sin side og som få andre talte til offentlighedens fantasi. Howard Hughes opfandt fantastiske flyvende maskiner og fløj dem selv til nye verdensrekorder. I 'The Aviator' er erobringen af luftrummet stadigvæk et storslået drengeeventyr.

'The Aviator' er en storfilm uden det opulente, der ofte følger med betegnelsen. Det er en storfilm, hvor scener og billeder brænder sig fast på nethinden, uden at der slækkes på hverken tempo eller fortælleglæde. Skildringen af Howard Hughes' mellemting mellem en nedstyrtning og en mavelanding i et fornemt villakvarter i Beverly Hills er udført i en opvisningsstil, så man taber både næse og mund blandt flyvende tagsten og forvredet metal.

Sådan har man aldrig set en flyulykke skildret før! Måden, Scorsese bruger de affyrede blitzlampers fede knasen og opale krakeleren på, afslører en stor billedkunstners sans for den fortællende detalje. Musikken som den, musikelskeren Scorsese selv har sammensat med Randall Poster, lader filmen bære igennem årtierne på ryggen af jazz og swing.

Fra The Original Memphis Five i 1929 til Bing Crosby, Benny Goodman, Artie Shaw, Harry James og Glenn Miller. Som besjælet historiker har Scorsese næppe sin mage i nutidens amerikanske filmkunst.

'The Aviator' er ikke Scorseses bedste film. Der er mange om buddet på dén ærestitel - 'Taxi Driver', 'Raging Bull', 'Goodfellas', 'The Age of Innocence' for nu at nævne nogle. Men er 'The Aviator' god nok til at give en oscar til en instruktør, der med denne film føjer endnu et perfektionistisk udfoldet kapitel til sin storslåede skildring af den amerikanske historie? Jeg tror det.

Hvis det, der skal til, er at lave en stor fed kleppert af en suverænt eksekveret mainstreamfilmoplevelse, så fred med det. Scorsese fortjener sin oscar, og 'The Aviator' har det nødvendige vingefang.