Sporten er klicheernes holdeplads, og sådan var det selvfølgelig også, da Björn Borg og John McEnroe tørnede sammen i Wimbledon-finalen i 1980. Det var den endnu unge mester på jagt efter sin 5. finalesejr på stribe imod opkomlingen fra USA. Men det var bedre endnu for sportspressen, der svælgede i modsætningen mellem Isbjörnen og Møgungen.
’Borg’ er langt mere interessant end flertallet af portrætfilm om store sportsstjerner. Behageligt fri for sportsklicheer og svulstig nationalisme er den blevet et skarpt sportspsykologisk drama.




























