0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvorfor vil en ugift, selvstændig, veluddannet kvinde, der er tatoveret og har et billede af Freud hængende på sin væg, vælge at flytte tilbage til Tunesien?

Udfordringerne efter Jasminrevolutionen i Tunesien er bagtæppet for en spraglet komedie med Golshifteh Farahani i hovedrollen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Carole Bethuel
Foto: Carole Bethuel

Selma (Golshifteh Farahani) åbner en psykoanalytisk praksis i Tunesien, og hun får hurtigt sofaen fyldt op med et broget galleri af mennesker.

Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Selma flytter tilbage til Tunesien efter 25 år i Paris. Her åbner hun en psykoanalytisk praksis, og selv om det ikke er en terapiform, der er kendt eller udbredt i landet, får Selma hurtigt sofaen fyldt op med et broget galleri af mennesker, der har alverdens problemer.

Der er en, der drømmer, at han kysser med Saddam Hussein og andre tidligere diktatorer om natten, og det foruroliger ham, men han er dødsensangst for at drømme, at han er intim med George W. Bush, for så springer han altså ud af vinduet. De små politiske kommentarer ligger hele tiden lunt mellem linjerne.

Der er den lokale bager, der drømmer om onde mænd om natten. Han er – finder vi ud af undervejs – nok i virkeligheden transkønnet, men han bliver mest fremstillet som en lokal freak og en af filmens laughing stock. Super progressiv kan man ikke ligefrem kalde Manèle Labidi Labbés debutspillefilm.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts