Det økonomiske rod efter afholdelsen af Eurovision bør undersøges til bunds. Det mener tre statsrevisorer, skriver metroxpress.
De tre stiller sig ikke tilfredse med, at Wonderful Copenhagen i går fyrede underdirektør Martin Bender, fremlagde regnskab og redegjorde for de store problemer, der har været med afholdelsen af Eurovision i København. Regnskabet viste et underskud på 58 millioner kroner.




























