Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fire møgsager har præget DR's tumultår

2014 har i DR-regi budt på fire møgsager: Eurovision, DR UnderholdningsOrkestret, '1864' og mundkurv til Adam Holm.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Medieeksperter, politiske kommentatorer, kulturpolitiske eksperter og kulturpersoner ser tilbage på et turbulent år i DR og forholder sig til fire konkrete sager: Det skandaleramte Eurovision, lukningen af DR UnderholdningsOrkestret, den upopulære ’1864’-serie og den kontroversielle mundkurv til DR-vært Adam Holm. »Arrogant«, »magtfuldkommen«, »lukket« og »den femte statsmagt«, kalder de DR.

Eurovision 2014

Flere byer konkurrerede om at afvikle Eurovision 2014, heriblandt Herning med Jyske Bank Boxen og København med B&W Hallerne. Selv om B&W Hallerne skulle bygges om for at huse Eurovision 2014, valgte DR at samarbejde med København om den løsning. »Et kreativt benspænd«, kaldte generaldirektør Maria Rørbye Rønn det.

Opgaven med at klargøre B&W Hallerne og Refshaleøen påtog Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Refshaleøens Ejendomsselskab og turistorganisationen Wonderful Copenhagen sig i fællesskab. De skød sammen penge i Projektselskabet ESC 2014 under Wonderful Copenhagen, der formelt fik ansvaret med et budget på 34,5 mio. kr.

Arrangementet var ved at kuldsejle flere gange, fordi det blev meget dyrere. Da den endelige regning skulle gøres op, havde det kostet Projektselskabet 112 millioner kroner at klargøre B&W Hallerne.

LÆS OGSÅ

Selskabet og Wonderful Copenhagen forklarede det store underskud med, at DR havde stillet en række nye krav undervejs. DR afviste: Ansvarsfordelingen var helt klar – DR stod for selve showet, mens København havde påtaget sig det fulde ansvar for at gøre B&W Hallerne klar, lød det fra Maria Rørbye Rønn.

DR påpegede også, at de havde overholdt deres budget på 190 millioner kroner til tv-showet. Samlet kom udgifterne til Eurovision 2014 op over 300 millioner kroner.

For at belyse skandalen forsøgte en række medier, heriblandt Politiken, at få aktindsigt i de aftaler, der var mellem København og DR og i de referater, der var lavet undervejs i den styregruppe og det præsidie, der skulle følge projektet.

Mens flere af partnerne bag Projektselskabet ønskede at offentliggøre dokumenterne, afviste DR kategorisk. I et af de mange afslag på aktindsigt skrev DR’s juridiske afdeling:

»DR har overvejet at give aktindsigt efter princippet om meroffentlighed, men har konkret valgt ikke at gøre det af hensyn til DR’s programvirksomhed, DR’s konkurrencemæssige position ved indgåelse af aftaler i forbindelse med programvirksomheden og arrangementer af denne type samt hensynet til DR’s mange kontraktparter i Eurovision Song Contest 2014«.

Først da kulturminister Marianne Jelved gentagne gange opfordrede DR til at fremlægge dokumenterne, og der blev lagt massivt pres på DR fra en række partier i Folketinget, valgte DR at give offentligheden indsigt i, hvad der var foregået. Skandalen er nu ved at blive kulegravet af blandt andre Rigsrevisionen.

Jørn Langsted, kulturpolitisk ekspert, tidligere professor og leder af Kulturpolitisk Forskningscenter ved Aarhus Universitet:

»DR lavede Eurovision ved hjælp af juridiske fiksfakserier, som gjorde, at det økonomiske ansvar lå hos de andre parter. Da lokummet brændte, og det hele raslede sammen, var DR de første til at vaske hænder. De udviste en mærkelig magtfuldkommen adfærd«.

»Det var DR, der satte kravene, men nogle andre, der betalte regningen. Samtidig opførte DR sig utrolig lukket. Det var umuligt for offentligheden at få kendskab til papirer, aftaler eller kontrakter. DR henviste til en juridisk paragraf, der handlede om mediemæssig konkurrence, selv om der ikke var nogen som helst konkurrence og Eurovision var overstået for længst«.

»DR har ikke fattet, at en organisation af deres type – ud over at lave programmer – lever af, at offentligheden har tillid til, at det, de laver, er fornuftigt og rimeligt. At offentligheden kan få at vide, hvordan de administrerer de 3,6 milliarder kroner, vi hælder i dem om året«.

»Forløbet bærer præg af, at DR’s top består af jurister. Der er en jurist som bestyrelsesformand og en jurist som generaldirektør. Det er påfaldende, at landets største og dyreste medie ledes af folk, der ikke er mediemennesker. Det betyder, at det ender i juristeri«.

Ulla Tofte, festivaldirektør i Golden Days, medlem af Det Kongelige Teaters bestyrelse og med i Wonderful Copenhagens repræsentantskab:

»Selve Eurovision-showet opfyldte kravene til genren. Men det efterfølgende forløb fik ikke DR til at fremstå at it’s best. Man fik en fornemmelse af, at den kloge narrer den mindre kloge. Den kloge synes måske, han er i sin ret til at narre den mindre kloge. Men er det en juridisk ret, eller er det en moralsk ret? DR vandt nok den juridiske, men i hvert fald ikke den moralske sejr«.

Hans Engell, politisk kommentator, tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet og nu klummeskribent samme sted:

»DR har været meget arrogant i sin måde at håndtere kritikken på. På ledelsesniveau opererer man i den oplyste enevældes tid. DR føler sig hævet over det øvrige medielandskab, deres kunder og de politikere, de skal betjene. Kun hvis man bliver ekstremt hårdt presset, må man rulle ud med et forsvar«.

Poul Guldborg, indehaver af kommunikationsbureauet Guldberg Unlimited, tidligere informationschef i Dansk Supermarked. Tidligere reporter og redaktionsleder i DR:

»Uanset om DR var ansvarlig for den store budgetoverskridelse med B&W Hallerne eller ej, ryger DR med i faldet. Det er DR, der står som afsender af Eurovision, og det er DR, der ikke har styr på sin underleverandør. DR burde på forhånd have sikret sig, at underleverandøren faktisk kunne levere til budget, så DR ikke kom til at hænge på en skandale, for det går ud over DR’s brand. Det er ikke nok bare at børste støvet af skulderen og sige: Det er ikke vores ansvar«.

»DR har en masse medarbejdere, der daglig søger aktindsigt i alle mulige sager, men når kanonløbet pludselig vendes mod dem selv, klapper institutionen i. Det er ikke særlig kønt. Som licensbetalt medievirksomhed skal DR selvfølgelig lukke op. Vi betaler alle sammen for DR, og vi vil vide, hvad vores penge går til«.

Hanne Bruun, medieforsker ved Aarhus Universitet:

»Hvis DR mente, at de havde en god sag, hvorfor så al hemmelighedskræmmeriet. Begrundelsen med konkurrencehensyn har jeg meget svært ved at forstå. Eurovision er jo ikke noget, man konkurrerer om. Så konkurrence i forhold til hvad?«.

Anders Laursen, formand for Dansk Musikerforbund:

»DR har selvklart et arrangøransvar, et moralsk ansvar og et anstændighedsansvar over for alle involverede og licensbetalerne. Det er DR’s ansvar, at arrangementet blev godt til en rimelig og fair pris, og derfor er det et svigt, at det ikke blev det på grund af et kæmpe underskud. DR skulle og kunne have sikret sig, at det ikke gik galt. Ikke mindst i lyset af at Herning havde budt sig til«.

UnderholdningsOrkestret

I juni indgik et enigt Folketing et medieforlig, som pålagde DR en besparelse på 2 procent svarende til 75 millioner kroner. I september besluttede DR’s bestyrelse at lukke DR UnderholdningsOrkestret som del af en spareplan. Inden da havde bestyrelsen orienteret kulturminister Marianne Jelved (R) om beslutningen.

Samme måned gik Dansk Folkeparti og Konservative imod orkesterlukningen. Med henvisning til armslængdeprincippet afviste Marianne Jelved, at politikerne skulle blande sig i DR’s beslutning. I november sluttede Venstre sig til de partier, som mente, at orkestret skulle bestå, og nu var der et flertal i Folketinget for at bevare orkestret bestående af V, DF, K, Enhedslisten og et mandat fra Færøerne.

Flertallet argumenterede med, at orkestret var skrevet ind i public service-kontrakten, og indledte en forhandlingsproces med kulturministeren – de kunne dog ikke nå til enighed om et kompromis. 9. december lukkede Marianne Jelved endeligt orkestret, da hun efter et møde med Folketingets medieordførere konstaterede, at flertallet ikke kunne enes om, hvordan orkestret skulle reddes.

DR blandede sig kun sparsomt i den månedlange debat og afviste gentagne forespørgsler fra pressen om interviews. Generaldirektør Maria Rørbye Rønn udtalte sig slet ikke. Bestyrelsesformand Michael Christiansen kommenterede kortfattet to gange via DR’s presseafdeling, hvor han blandt andet udtalte:

»Jeg tager til efterretning, at ministeren har oplyst, at forhandlingerne om public service-kontrakten afsluttes på baggrund af medieforliget og DR-bestyrelsens efterfølgende beslutninger. Vi ser i DR’s bestyrelse frem til at modtage udkast til public service-kontrakten fra kulturministeren«.

Jørn Langsted, kulturpolitisk ekspert:

»DR fremstår i offentligheden igen med en vandtæt lukkethed. Ved kun at udtale sig i kortfattede pressemeddelelser demonstrerer de, at de ikke har lært en fløjtende fis af Eurovision. Det eneste, pressen har kunnet citere dem for, var nogle korte skrevne kommentarer fra Michael Christiansen, hvori der stod absolut ingenting«.

»DR har vist sig som store politiske strateger i sagen om underholdningsorkestret. De slap af sted med at spille højt spil i et mellemrum mellem et politisk forlig og en public service-kontrakt, og sagen har vist, at DR’s ledelse kan vikle politikerne om sin lillefinger. Formelt set burde et folketingsflertal sammen med ministeren kunne bestemme, hvad der skal stå i en kommende public service-kontrakt. Men her har DR selv bestemt, fordi de har handlet, før public service-kontrakten blev underskrevet ved at kontakte ministeren. Det er dem, der bestemmer«.

»DR har gjort sig til den femte statsmagt, der står over både medier, Folketing og regering«.

Hans Engell, politisk kommentator:

»Sagen fyldte meget i det politiske landskab og i medierne, men blandt DR’s tabersager i år kan jeg ikke se, at de politisk kunne have handlet meget anderledes«.

»Til gengæld skulle de have været meget bedre til at kommunikere bevæggrundene for at lukke orkestret til offentligheden. På ledelsesniveau magter de meget sjældent at kommunikere særlig effektivt, og de vælger som hovedregel enten slet ikke at sige noget eller benytter sig af pressemeddelelser. Det gælder i denne sag, og i diskussionen om ’1864’. De agerer som Vatikanet, hvor man bare udstikker en kortfattet pressemeddelelse«.

Frederik Preisler, reklamedirektør i Mensch, medlem af kulturinstitutioners bestyrelser:

»DR ender i en situation, hvor ministeren afgør situationen til fordel for dem. Det er et eksempel på, at de er ved at generobre en væsentlig politisk position, som er stærkere, end den har været tidligere. Man kan mene, hvad man vil om orkester-lukningen, men det, der blev sat på spidsen her, var, at et flertal i Folketinget ikke sådan lige kan omgøre en beslutning i DR«.

»Til gengæld skal de ikke have point for den måde, de har kommunikeret på. DR er dygtige til at vinde gehør i ministerier og Folketing, men ikke til at kommunikere til og med den brede offentlighed. Sandsynligvis fordi man ikke har taget en strategisk beslutning om, hvordan og hvad man vil kommunikere. Og så ender man med at forsvare sig i stedet for at forklare sig«.

Poul Guldborg, kommunikationsrådgiver:

»DR valgte at slagte orkestret med den bredeste folkelige appel. Derfor var det meget vigtigt, at DR meget hurtigt forklarede, hvorfor det var den bedste løsning, og hvad alternativerne havde været. Det gjorde de ikke. Man havde måske kunnet tage noget af stormen ved meget tidligt at fortælle, at alle andre afdelinger i DR var blevet beskåret med 10 procent over de sidste 10 år, mens musikken ikke bare var gået fri, men faktisk havde fået tilført flere stillinger. Det bliver uskønt, fordi DR bare lukker orkestret, fordi man skal spare«.

Michael Bruun Andersen, medieforsker, RUC:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det var en rigtig dum beslutning, og de kommunikerede ikke godt nok om den. Det var fuldstændig uklart, hvad de ville. De skulle have fortalt, hvorfor de nedlagde orkestret, og hvad folk får i stedet for. Det er nødvendigt, når man nedlægger et orkester, der både har folkelig og elitekulturel legitimitet. Havde man fået en klar begrundelse for nedlæggelsen, er jeg sikker på, at sagen var endt anderledes«.

»Nedlæggelsen af underholdningsorkestret var clearet med Kulturministeriet. Når der så kommer et politisk slagsmål om den clearing, gør DR klogt i ikke at blande sig og klappe i. For så ligger sagen et andet sted. Og man må jo sige, at sagen endte nøjagtig, som DR ønskede«.

Dramaserien '1864'

Dramaserien ’1864’, der kunne ses i 8 afsnit i løbet af efteråret, var den dyreste danske tv-produktion nogensinde med en pris på 173 millioner, hvoraf de 100 millioner var offentligt finansieret. ’1864’ var skrevet og instrueret af Ole Bornedal.

Serien blev hovedsagelig dårligt modtaget af anmeldere og seere. Fra første afsnit faldt seertallet. En undersøgelse blandt danskere fandt, at kun 16 procent syntes, at tv-serien var pengene værd.

Jørn Langsted, kulturpolitisk ekspert:

»Her laver DR et stykke kunst – nogen kan lide det, andre kan ikke. Nogle brokker sig før, andre efter. Det er ikke DR’s opgave at forsvare den kunst, de laver«.

»Men ud fra almindeligt teaterkendskab ved man, at det som regel er en dårlig idé at lade en forfatter iscenesætte sin egen tekst. Hvis der er mange hellige køer, kan han ikke skære igennem og skære fra, som en god instruktør normalt gør. Da først kritikken kørte, kunne DR ikke gøre ret meget. Men de skulle fra starten af – med en serie, der er så prestigefuld og dyr – have forholdt sig kritisk til, at instruktøren og dramatikeren var én og samme person. Om nogen burde DR være klar over den problemstilling«.

Ulla Tofte, festivaldirektør:

»2014 har sat fokus på, at DR er den væsentligste kulturinstitution i Danmark, hvad enten man vil det eller ej. De er de eneste, som kan bringe pisset i kog hos danskerne. Ingen andre kan formå det på det niveau. Helt grundlæggende er det positivt, at så mange danskere har lyst til at diskutere ’1864’ og underholdningsorkestret. Men da kritikken af ’1864’ begyndte, reagerede DR ved at blive fornærmede. I stedet skulle de have sagt: ’Tænk, at en serie, vi laver, kan få danskerne til at skrive læserbreve og hidse sig op på de sociale medier’. Det gjorde de ikke, og det er ærgerligt. Når man er kulturinstitution, må man kunne tåle kritik«.

Hans Engell, politisk kommentator:

»Da kritikken haglede ned over ’1864’, reagerede DR lidt småfornærmede, og som om kritikerne ikke havde fattet, hvad det handlede om. Når man har fået 173 millioner til at lave 8 tv-afsnit, hvor en meget stor del af seerne hopper af undervejs, er man nødt til at gå ind i diskussionen. Man må spørge sig selv, hvad der gik galt, satsede vi rigtigt?Det gjorde ledelsen ikke. Man begiver sig ikke ud i en dialog, og derfor bliver DR oplevet som en meget arrogant virksomhed«.

»Den arrogance kommer til at hævne sig på tidspunkt. Indtil nu har DR nydt godt af nogle brede medieforlig og en stor politisk forståelse.

På et tidspunkt slutter festen. Det kunne sagtens ske efter et regeringsskifte med en ny borgerlig regering ved roret. De blå partier er dødhamrende trætte af DR, og man kan godt forestille sig et nyt medieforlig, som går hårdt til DR«.

Michael Bruun Andersen, medieforsker, RUC:

»Ret beset mener jeg ikke, at man kan kritisere DR for noget. At få en af Danmarks bedste instruktører til at lave serien er ikke et problem. Det hører med til branchen, at alting ikke lykkes optimalt. Problemet er, at bevillingen er politisk i sit udgangspunkt og er knyttet til afgørende ting i dansk historie og selvforståelse. Derfor er det helt naturligt at politikerne kommer på banen«.

Poul Guldborg, kommunikationsrådgiver:

»DR’s mangeårige succes med at producere tv-serier af meget høj kvalitet skyldes, at man benytter sig af nogle kompetente forfatterteams, der forstår præmisserne for en god tv-serie. Når man laver den dyreste tv-serie nogensinde, er det meget risikofyldt at lade instruktøren køre det hele alene og koble de øvrige forfattere af. Og når det drejer sig om en historisk serie, bør DR gøre sig klart, om det er en historisk gengivelse eller en gendigtning, og kommunikere det ordentligt ud«.

Adam Holm-sagen

Studievært på DR 2 Adam Holm skrev i maj 2013 en Kronik i Politiken, der var stærkt kritisk over for religion.

LÆS KRONIKEN

Det fik DR til at give ham en tjenstlig påtale. Han skulle fremover indhente tilladelse fra sin chef, hvis han offentligt ville dele sine private holdninger. Folketingets Ombudsmand tog sagen op, da de mente, der kunne være tale om censur.

Under Ombudsmandens behandling tilbagekaldte DR påtalen, som Ombudsmanden senere kaldte en »grundlovsstridig censurordning«. I stedet udfærdigede DR en ny reaktion, som dog stadig fastholdt, at Adam Holms Kronik var uforenelig med hans arbejde som nyhedsvært i DR 2, og at det kunne være nødvendigt at flytte ham til andet arbejde, hvis det gentog sig.

Ombudsmanden kritiserede skarpt, at DR havde iværksat »censur«, og da den nye ledelsesreaktion heller ikke indeholdt nogen forklaring på, hvorfor Kroniken var uforenelig med funktionen som nyhedsvært, bad Ombudsmanden DR om at genoverveje også den nye ledelsesreaktion. Først derefter frafaldt DR reaktionen over for Adam Holm.

Jørn Langsted, kulturpolitisk ekspert:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Normalt når Folketingets Ombudsmand kommer med en afgørelse til et ministerium, tager de afgørelsen til efterretning og retter ind og gør, som Ombudsmanden siger. Men DR gav indtryk af at være hævet over Folketingets Ombudsmand. Sagen viser, at DR som mediemastodont er blevet en selvstyrende stat i staten, der har sine egne regler og ikke følger reglerne i samfundet«.

Hans Engell, politisk kommentator:

»Der kan ikke være nogen overraskelse i Ombudsmandens afgørelse. DR burde kende spillereglerne. DR’s håndtering af sagen virker meget arrogant«.

Ulla Tofte, festivaldirektør m.m.:

»Hvis jeg var DR, ville jeg ikke kunne få armene ned over at levere værter på internationalt niveau som Adam Holm og Martin Krasnik. Hvis værterne ikke mener det, DR mener, de burde mene, forsøger de at udøve sindelagskontrol. Det strider helt grundlæggende med demokratiske principper. Især hvis man vil være kulturbærende, er det frie ord helt centralt«.

Michael Bruun Andersen, medieforsker, RUC:

»DR har helt berettiget fået smæk for den sag. En institution som DR, der beskæftiger sig med ytringsfrihed kan selvfølgelig ikke forsøge at begrænse den. De er nødt til at sikre ytringsfriheden«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden